Lyt til artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

Ved overenskomstforhandlingerne på statens område i 2024 aftalte parterne, at statsansatte, herunder tjenestemænd i DSB, kan vælge, citat: ”at den del af pensionsbidraget, der overstiger 15%, i stedet for indbetaling til pensionsordningen udbetales helt eller delvist som løn eller indbetales helt eller delvist af ansættelsesmyndigheden til en opsparingsordning i tilknytning til pensionsordningen”.

 

Hvis den ansatte vælger at få pensionsbidrag udbetalt som løn eller indbetalt til en opsparingsordning i tilknytning til pensionsordningen, sker det på en række vilkår, som du kan læse mere om i §6 i dette cirkulære:

https://cirkulaere.medst.dk/media/iuxbfbum/066-25.pdf.

Her kan du også læse, hvilke regler der gælder for at træde ud af ordningen igen.

 

Når alt det er sagt, så er det væsentligt at bemærke, at ordningen ikke gælder den pensionsindbetaling, der følger af tjenestemandspensionsloven, men kun den aftalte 18% tillægspension i Sampension. Beløbet vil derfor være af en forholdsvis begrænset størrelse. Lidt afhængig af beregningsgrundlaget (som knytter sig til det oprindelige løntrin i TJM-lønsystemet) vil det beløb, der kan forlanges til udbetaling, udgøre mellem 300 og 350 kr. pr. md., svarende til små 4.000 kr. år.

 

Du finder beregningsgrundlaget på din lønseddel under ”Suppl. pension Sampension”.