Lyt til artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

Vi har over de seneste måneder modtaget en lang række henvendelser fra kollegaer som har været indkaldt til kursus i JSU-regi, hvor der – i modsætning til tidligere – ikke har været indlagt rejsetid i de tilfælde, hvor kurset har været afholdt på en lokation uden for eget tjenestested.

 

Områdegrupperne TPO, LPO-S og LPO har tilbage i forsommeren rejst dette forhold overfor DSB. DSB henviste i den forbindelse til, at det ikke var almindelig praksis på andre overenskomstområder, hvor man har en uddannelsesfond, f.eks. på industriens område. Omvendt argumenterede M-siden for hidtidig praksis og det faktum, at der er meget rejsetid indenfor vores område, idet der kun er få uddannelsessteder. Vi gav desuden udtryk for, at vi på M-siden var bekymrede for, at manglende rejsetid vil føre til, at færre – især dem med langt til uddannelsesstederne – deltager i JSU-kurser.

 

Da der ikke kunne opnås enighed, blev der udfærdiget et uenighedsreferat (første trin i det fagretlige system).

 

Uenighedsreferatet er nu underskrevet og vil i nær fremtid blev drøftet med Dansk Jernbaneforbund, idet JSU-beslutninger er overenskomstspørgsmål og derfor et forbundsanliggende.