Lyt til artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

Det er nu ikke længere muligt at stille op til valg som arbejdsmiljørepræsentant. Ved deadline d. 24. oktober kl. 12:00 (se LPO-medlemsinformation nr. 29-2025) havde i alt 11 kollegaer meldt deres kandidatur. Der var kandidater i alle 8 dækningsområder i Drift F&R.

 

I nedenstående dækningsområder var der kun én kandidat. Følgende er derfor valgt:

  • Aalborg: Theis Depenau Møller
  • Aarhus: Anders Pedersen
  • Fredericia: Rune Pedersen
  • Kalundborg: Jonas Berger Hansen
  • Nykøbing F: Carsten Larsen
  • Næstved: Sebastian Raun Hamersma

Theis, Rune, Jonas og Carsten er allerede i dag arbejdsmiljørepræsentanter, hvorimod Anders og Sebastian er nye (sidstnævnte i hvert fald ny i Drift F&R). Tillykke til jer alle 6. Vi ser frem til samarbejdet.

 

I dækningsområderne:

  • Esbjerg / Tinglev / Odense
  • København / Helsingør

Var der flere kandidater, end der skulle vælges. Der afholdes derfor valg i disse områder.

 

Valgene forestås af de lokale LPO-grupper efter følgende overordnede regler:

  • Valg afholdes i perioden mellem d. 27. oktober og d. 17. november. Den konkrete dato / konkrete valgperiode fastlægges lokalt. Valg kan afholdes elektronisk eller ved fremmøde / fuldmagt. Resultatet offentliggøres straks muligt.
  • Hvis man i dækningsområdet vælger at stemme ved fremmøde, skal der være mulighed for at stemme med fuldmagt. En fuldmagt er gyldig, når fuldmagtsgiver og fuldmagtshaver skriftligt (på mail) har meddelt dette til lokalgruppeformanden og denne har kvitteret. Fuldmagterne skal senest være fremsendt og godkendt kl. 12:00 dagen før valget
  • Alle, der fremgår af de lister, LPO har modtaget fra DSB (som vi håber er alle medarbejdere i dækningsområderne), har stemmeret.
  • Der kan maksimalt stemmes på det antal, der skal vælges (1 kandidat ved valg af 1 AMR og 2 kandidater, hvor der skal vælges 2 AMR)
  • Opstillede kandidater kan ikke medvirke ved valgets afholdelse, men har naturligvis stemmeret
  • nødvendige supplerende regler fastsættes lokalt
  • Tvivlsspørgsmål / klager afgøres af områdegruppebestyrelsen

 

Information om valgene udsendes lokalt.

 

De LPO-medlemmer, som har job i andre enheder end Drift F&R, vil modtage information om valg af arbejdsmiljørepræsentant fra den organisation, som forestår valget på deres arbejdsplads.