Medlemsinformation nr. 36-2024 Nytårshilsen

Nytårshilsener starter ofte med verdens gang og de udfordringer, vi oplever. Og her er der desværre ikke meget nyt. Dele af sidste års nytårshilsen kunne med fordel genoptrykkes, hvis det ikke lige var for en vis Donald J Trump, som om 20 dage genindtager Det Hvide Hus. Retorisk skriver han sig – som præsident i verdens ledende demokratiske stat – ind i gruppen af statsledere med nationalistiske og autokratiske tendenser. Meget tyder på, at tiden er kommet til, at vi i Europa lærer at tage vare på os selv og det verdenssyn, vi hylder; demokrati, menneskers ligeværd og en fremtid bygget på samarbejde og fredelig sameksistens. Ironisk nok kommer vi i Europa de kommende årtier formentlig til at kæmpe den kamp – hvis vi da ikke selv væltes omkuld indefra af stærke nationalistiske og / eller højreradikale kræfter – med afsæt i en voldsom oprustning af Europas militære kapacitet. Det bliver i hvert fald stadig vanskeligere at forestille sig, at storebror på den anden side af Atlanten vil ofre liv og penge på vores forsvar.

Og hvorfor er det så interessant set fra den faglige organisations synspunkt og i en jernbanekontekst. Egentlig er det ret simpelt. Pengene kan kun bruges en gang! Så bliver de brugt på militært isenkram, er der færre penge til højere dagpengesatser, opgradering af jernbaneinfrastruktur eller andre investeringer, som kræver offentlige midler. Eller rettere, der er færre penge medmindre politikerne øger skatterne – og det gør de næppe – eller hvis indtægterne kunne øges indenfor de eksisterende rammer. Og lige her har vi da et par gode råd. Gør det (endnu) mere attraktivt for vores arbejdsduelige seniorer at forblive på arbejdsmarkedet. Potentialet, også blandt lokomotivførerne, er stort. Vores andet gode råd er at gøre noget markant ved de udenlandske arbejdsgivere og lønmodtagere i Danmark, som ikke følger arbejdsmarkedets spilleregler og i hovedreglen ikke betaler deres skat. Og som samtidig forhindrer, at en dansk lønmodtager kunne have udført arbejdet og betalt sin danske skat. Eller værre endnu, ender på eller forbliver på offentlig forsørgelse, eller går på pension. Arbejdskraft fra EU’s medlemsstater skal være velkomne, men det skal naturligvis være på samme løn- og arbejdsvilkår, som os andre. Det gælder også på de danske skinner, hvor vi oplever, at Green Cargo efterhånden kører landet tyndt på svensk overenskomst under dække af, at de kører transitgods og derfor ikke har en naturlig tilknytning til det danske arbejdsmarked. Påstanden er forkert og uvæsenet skal stoppes inden vi udflager alle danske arbejdspladser i jernbanegodssektoren. Nu kunne man måske – på baggrund af ovenstående – tro, at vi har nogle fælles interesser med de arbejdsgivere, som udgør rygraden i de danske arbejdsgiverorganisationer, i hvert fald i forhold til kampen for at holde arbejdet på danske hænder og i danske virksomheder. Det er der bare meget lidt, der tyder på. Vi ser i stedet en tendens til, at arbejdsgiverne går deres egne veje, ikke bare i forhold til ovenstående, men også i deres opbakning til den danske model og især i forhold til medarbejderindflydelse. Den skal der være så lidt af, som muligt. Og så er vi fremme ved kernen i denne nytårshilsen.

Det er nemlig præcis det modsatte, der er behov for hos os i DSB og andre steder på det danske arbejdsmarked, nemlig mest mulig medarbejderindflydelse. Noget indflydelse håndteres bedst på fællesskabets vegne af de valgte tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. I andre situationer handler det om at sikre den enkelte medarbejder mest mulig indflydelse på eget arbejde. Ovenstående understøttes af en lang række undersøgelser, som viser, at indflydelse ikke bare øger medarbejdertilfredsheden, det mindsker også arbejdsrelateret stress. Så vejen frem er samarbejde om fælles løsninger, hvor beslutningerne tages så tæt på medarbejderne som muligt. Vi lykkes med jævne mellemrum med skridt i den rigtige retning og vi vil også i 2025 gøre alt, hvad vi kan, for at tage flere skridt, som sikrer den enkelte den bedst mulige balance mellem arbejds- og privatliv. Men der er langt hjem og det gør det jo ikke lettere, at ledelsen henviser alle løsninger til ibrugtagningen af IVU, hvorefter indfasningen af systemet udskydes (igen). Reelt ved vi ikke, hvad IVU kan, men vi ved, at vores ledelse alt for ofte, trods visse åbninger, kommer til at fremstå fodslæbende, når det kommer til samarbejde om løsninger. Udfordringen er, at DSB er en ekstrem topstyret virksomhed, hvor lydhørhed er en mangelvare. Det er sagen om tjek ind og tjek ud et uheldigt eksempel på. Et andet eksempel er topledelsens afvisning af ethvert sagligt argument i sagen om arbejdsfordelingen mellem LKF og stationsbetjente med A-certifikat. Det er meget muligt de har ledelsesretten, men det er bare ikke det samme som, at ledelsen har ret. Det gælder i almindelighed og i disse sager i særdeleshed. Så jo, der er bestemt udfordringer.

Og apropos udfordringer har 2024 heller ikke været et let år i den faglige organisation. DJ-kongressen afdækkede nogle interne problemstillinger, som ikke bare forsvinder med et trylleslag. På den ene side handler det om personer og et forestående generationsskifte, men det handler også om substans. Hvordan skal vores forbund drives, hvor skal vi hen og hvordan kommunikerer vi? Det er spørgsmål, som vi har bemærket, har optaget dele af medlemskredsen. Det er helt overordnet godt, da skuldertræk og ligegyldighed overfor begivenheder i den faglige organisation aldrig er at foretrække. Vi har allerede talt med mange om begivenhederne forud for og på selve kongressen. Vi ser frem til dialogen om dette og mange andre af de emner, der rører sig i medlemskredsen, når vi fra d. 15. januar kommer rundt på lokalgruppegeneralforsamlingerne og møder jer, det hele handler om, nemlig medlemmerne.

Med disse ord er der på årets sidste dag kun tilbage at ønske – godt nytår.