Lyt til artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

Af: Carsten Understrup

 

26. maj 2025 var der møde i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) i DSB. Jeg læser altid referaterne fra disse med interesse, da hele A-side og M-side toppen er samlet på disse møder. Og ja, referaterne er jo blot mødepunkterne og diskussionen i hovedtræk, så man må ind i mellem læse lidt mellem linjerne. Men det giver en god indikation af, hvad der rører sig i virksomheden.

 

26. maj var punkt 5. på dagsordenen ”Røg- og nikotinfri arbejdstid”. Det fremgår af referatet, at der har været udsendt materiale til udvalgets medlemmer, hvoraf formål, baggrund og tidsplan fremgår. Da jeg ikke er udvalgsmedlem, er de ovenstående punkter mig ikke bekendte, men der er en M-side ros omkring involveringen af disse i arbejdet, så noget mere uddybende end referatet har det ”hemmelige” materiale nok været.

 

Alt foranstående, sammenholdt med adm. dir., Flemming Jensens (FJ) afsluttende kommentar til punkt 5, får mig til at drage egne konklusioner. FJ konkluderer, at der lyttes til fagfolk, hvilket er et faktum, man skal respektere. Og at emnet skal drøftes på et direktionsmøde i juni 2025, hvorefter HSU orienteres. At man i maj drøfter emnet på HSU og i juni på direktionsmøde, efterlader ingen tvivl hos mig om, at den røg og nikotinfrie arbejdstid står lige for døren. Mit bud er, at vores arbejdsgiver afgiver et nytårsforsæt til 2026 på vi medarbejderes vegne.

 

Tilbud om helbredsundersøgelse, sundt DSB – klart et gode at gå efter at gøre medarbejderne sundere – med motivationsfremmende tiltag og tilbud, så som rygestop kurser, kan vi vel alle hilse velkomment? Men for rygernes vedkomne er det jo ikke fremtiden. Det er i stedet et forbud. Ved ledelsen overhovedet, hvad motivationsfremme er. Det er faktisk hjørnestenen i alle former for adfærdsændringer, bl.a. i forhold til motionsvaner og rygestop

 

Jeg har stor forståelse for arbejdsgiverens lyst til at sikre et sundt arbejdsmiljø. Men ikke for arbejdsgiverens lyst til at påtvinge medarbejderen bestemte sundhedstiltag. Og hvis man er så bekymret for røg, hvorfor har man så ikke gjort mere for at begrænse udledningen af røggasser fra vores aldrende dieseltog?

 

Det er helt legitimt at beslutte, der ikke må ryges på arbejdspladsen. Faciliteterne bestemmer ledelsen naturligvis over, som virksomhedsejer og med afsæt i ledelsesretten. Meen … hvad rager det ledelsen, hvad Per, Poul eller Jens gør i deres pause ude i den friske luft, hvor ingen kollega belastes af røg eller andre nikotinprodukter, hvis hysteriet tager helt over, også udenfor virksomhedens matrikel. Og selv indenfor virksomhedens matrikel, hvor jeg som disponeret personale pt. har tilladelse til at ryge.

 

Eks. i Fredericia, hvor rygning er tilladt godt gemt bagerst i cykelskuret – skarpt adskilt fra cyklerne, så røgen ikke generer. Ja, der er plads til at sidde op ad de 15 affaldscontainere som DSB og 7-Eleven butikken benytter sig af. Man får sågar også lidt motion, for hvis man blot sidder helt stille, kommer alle skraldespandsrotterne frem. Men forbuddet er måske bl.a. af hensyn til sidstnævnte?

Eller i Aarhus, godt gemt inde under ”pillen” ved spor 4 og 5. Her har nogen allerede taget forskud på rygeforbuddet og fjernet de møbler, hvori man kunne sidde og nyde sin røg.

 

Det her handler om indblanding i individets personlige frihed og ret til at leve det liv, der giver mening for den enkelte. Så udsigten til et totalt ryge- og nikotinforbud i arbejdstiden er skudt helt ved siden af. Desværre er det ikke bare DSB, som blander sig, men det er en fremherskende tendens i samfundet, hvor kommuner og regioner har været bannerførere. Rygning, eller andre usunde vaner, er en privat sag, som ingen arbejdsgivere, hverken DSB eller andre, skal blande sig i.

 

For hvor stopper det? Hvad er det næste tiltag fra ”de rigtige meningers” side? Hvornår bliver det som ansat forbudt at indtage junkfood i arbejdstiden – hvor definitionen på dette alene er arbejdsgivers? Hvornår må der kun medbringes egen madpakke, hvis hovedbestanddelene i denne er; bønner, kikærter, linser og bulgur?

 

Og ja det kan man så grine ad. På et tidspunkt tilbage i 90’erne grinede vi også en del af de idiotiske californiere, der stod på rad og række og røg udenfor med én meters afstand til kontorbygningerne. Mit grin er stivnet siden da.

 

Og hvordan skal forbuddet håndhæves? Og hvad er konsekvensen ved en evt. overtrædelse af forbuddet? Ja, som ryger er jeg nem at spotte, lige så mine ”dampende” kolleger. Men hvad med medarbejdere som bruger nikotinplastre, nikotin sugetabletter eller nikotin tyggegummi? Og hvad med medarbejdere med hjemmearbejdsplads? Vil der være en form for røg- og nikotinpoliti med skæg og blå briller, som efterforsker disse?

 

Hvad er sanktionerne ved en evt. overtrædelse. Skal man fyres, fordi man ryger i arbejdstiden? Det bliver man virkelig også meget sundere af, ik!

 

Som skrevet i starten, er jeg ikke bekendt med bl.a. formålet og baggrunden for det kommende røg- og nikotinforbud, men måske handler det om økonomi og sygefravær. Udfordringen er, at ingen ved, om rygerne i DSB har flere fraværsdage end virksomhedens ikke-rygere. Og man kan i øvrigt heller ikke undersøge det, da man som medarbejder, ikke er registreret som ryger. Det er således en formodning, som bygger på nogle overordnede nøgletal om sundhed i DK, men som man ikke er i nærheden af at vide – eller mig bekendt er ved at undersøge – om er gældende for medarbejderne i DSB.

 

Jeg har endnu til gode at opleve afskedssager i Aarhus som bunder i sygefravær relateret til rygning eller anden nikotinbrug. Snarere handler det om fysiske skader der måske/måske ikke er arbejdsrelaterede, som slutter karrieren i utide. Måske skulle man som virksomhed bruge krudtet der, i stedet for at arbejdsmiljøchefen bruger sin tid på røg- og nikotinfri arbejdstid.

 

Jeg er ryger og jeg har i de seneste 15 år haft seks sygedage. Reelt er det to sygedage, de fire sygedage blev af Højesteretsdommeren i Arbejdsretten dømt til at være overenskomststridig arbejdsnedlæggelse. De to sygedage mener jeg ikke er relateret til min rygning, men jeg er ret sikker på, at det skyldes indtag af en færdigret fra delikatessen i en stor dansk fødevarekæde, altså hverken skummel junkfood eller røg.

 

Så hvorfor dette røg- og nikotinforbud? Det grænser til chikane, ja vel nærmest en krænkelse af vi rygere. Vi er ikke beviseligt dårligere medarbejdere, men trods det behandles vi med en total mangel på respekt for vores valg i livet.