Lyt til artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

Der var i Det Blå Blad 2-2025 et interview med afdelingsleder, Maiken Lykkegaard fra Operatøruddannelser, hvor Maiken bl.a. svarede på spørgsmål om DSB’s nye simulatorer og deres plads i fremtidens lokomotivføreruddannelser i DSB. Her på bladets redaktion gjorde vi os i interviewets afslutning nogle overvejelser om at fortælle mere om både simulatorer og simulatoruddannelser i et fremtidigt nummer af bladet. Og det blev ikke bare ved overvejelserne. Vi vil i det efterfølgende fortælle lidt om, hvad det egentlig er for noget isenkram, DSB har investeret i. Og så vil skribenten også fortælle lidt om egne – om end sparsomme – oplevelser.

 

Helt grundlæggende er ideen med IC5 simulatorerne at modernisere, opkvalificere og optimere uddannelsen af DSB’s lokomotivførere, eller rettere den del af uddannelsen, som DSB selv står for. Simulatorerne skal – naturligvis – anvendes til litrauddannelse på IC5, men tænkes også anvendt til anden uddannelse, f.eks. efteruddannelse. Årsag hertil er, at simulatorerne giver mulighed for både at målrette træningen til at indeholde bestemte scenarier og mulighed for, at flere kursister kan træne betjening af toget på samme tid, man kan simpelthen gennemføre mere træning på den samme tid. Det er desuden målet, at den mere fleksible og individualiserede træning samlet set vil føre til en højere kvalitet i uddannelsen. Og det mål bakker vi i LPO naturligvis op om.

 

DSB har indkøbt tre forskellige typer af simulatorer, hvor softwaren i de tre typer er identisk. Det er samme fejlmeldinger og handlinger, der er påkrævet for at kunne udbedre fejl. Og det er de samme simulerede scenarier, man som lokomotivfører vil se gennem sin frontrude.

 

Softwaren er delt i to systemer:

  1. En simuleret verden af infrastrukturen, som består af mere end 450 km spor, skinner, signaler, perroner og stationer. Den simulerede infrastruktur består af digitaliserede optagelser af den faktiske infrastruktur på store dele af hovedstrækningen i Danmark. Softwaren indeholder både SR75 og ETCS.
  2. Togets styre- og kommunikationssystemer, som er synkroniseret med de scenarier, der bliver oprettet i simulatoren.

 

Simulatorerne er placeret i uddannelsescenter Øst i Telegade og Uddannelsescenter Vest i Fredericia (som dog knap er åbnet endnu), hvor der er følgende simulatortyper:

  • 2 togsimulatorer på bevægelige platforme, 1 i hvert uddannelsescenter
  • 2 førerrumssimulatorer, 1 i hvert uddannelsescenter
  • 24 bordsimulatorer, 12 i hvert uddannelsescenter

Der er desuden hvert sted instruktør- og observationsfaciliteter

 

Det er tanken, at al uddannelse for det operative personale samles i disse to centre fra 2025. LPO er opmærksom på, at dette vil bevirke en del rejseaktivitet til / fra uddannelsescentrene, hvilket vi har rejst på uddannelsesudvalgsmøderne. Det er især lange arbejdsdage, hvor man skal være skarp og klar til at gennemføre betydningsfulde tests efter mere end 9 timers arbejde, som bekymrer. Desværre deles denne bekymring – som man jo nok kan udlede af et af svarene i interviewet med Maiken – ikke af ledelsen. Uagtet denne afvisning, er det naturligvis et punkt, vi arbejder videre med.

 

De to togsimulatorer består hver af:

  • Indbygget kabine med en realistisk kopi af førerbordet.
  • Computerudstyr til simulation.
  • Bevægelsesplatform, der kan reproducere alle dynamiske bevægelser af det originale tog.
  • Ventilationssystem
  • Realistiske kontrollere og touchscreens.
  • Kommunikationssystem til samtale mellem instruktør og lokomotivfører.

 

Togsimulatorerne er en realistisk kopi af førerrummet på IC5-toget. Alle betjeningsknapper og håndtag er tilgængelig i fysisk form (enkelte dog som en touch knap på en skærm) og er placeret, der hvor knapperne også sidder på toget. Togsimulatorerne er helt lukkede og lokomotivførerens udsyn er, som det vil være i det rigtige tog. De bevæger sig som det rigtige tog, så lokomotivføreren kan mærke, om der køres i kurver, bremses eller accelereres. De forskellige kurveprofiler og topografiske forhold fra infrastrukturen er indbygget i simulatorernes software, så bevægelserne passer til det, som lokomotivføreren kan se ud af frontruden. Sidst, men ikke mindst, så kan instruktøren ændre betingelserne undervejs, så lokomotivføreren skal forholde sig til forskellige udfordringer, såsom fejl på materiellet, dårligt vejr eller problemer med infrastrukturen.

 

Førerrumssimulatorerne, som står frit på gulvet i et separat lokale, minder langt hen ad vejen om togsimulatorerne, idet de består af:

  • En realistisk kopi af førerbordet.
  • Computerudstyr til simulation.
  • Skærme til visning af det virtuelle miljø og touchscreens til virtuelle kontroller.
  • Realistiske kontroller og master controller integreret i skrivebordet.
  • Kommunikationssystem til samtale mellem instruktør og lokomotivfører.

 

Ligesom på togsimulatorerne er alle betjeningsknapper og håndtag tilgængelige i fysisk form og placeret der, hvor knapperne også sidder på toget. Og som i togsimulatorerne kan lokomotivføreren prøve forskellige scenarier og instruktøren kan ligeledes ændre betingelserne undervejs.

 

Bordsimulatorerne er noget anderledes. De består af:

  • En skærm, der visualiserer førerbordet og en kraftig computer, til visning og simulering af strækningen/kørslen med mus-tastatur system.
  • Kontrollere med flere funktioner såsom dørkommandoer, magnetisk skinnebremse, horn, nødstopknap, hovedafbryder, hastighedsindstilling og master controller.

 

Bordsimulatoren anvendes primært til proceduretræning, herunder klargøring og ibrugtagning af førerrum og bremseprøver og har den store styrke, at de gør instruktørerne i stand til at sætte alle kursister i gang med scenarier på samme tid: Og kursisterne kan gennemføre scenarierne i det tempo, der er nødvendigt for opnå den rette læring, uden at de er afhængige af deres medkursister.

 

Styrken ved simulatortræning er, at lokomotivføreren får en realistisk oplevelse af at køre og betjene toget. Det er ikke bare DSB’s mål, det er faktisk også min oplevelse, den korte tid jeg har været gæst og / eller ageret forsøgskanin i Uddannelsescenter Øst. Den mest optimale oplevelse får man – nok ikke uventet – i togsimulatoren. Oplevelsen er mindre intens, men absolut god, i førerrumssimulatoren. At det er en anden oplevelse at betjene bordsimulatoren, er nok ikke overraskende, men disse simulatorer er faktisk også – efter min opfattelse – overraskende anvendelig til træning. Det er muligt, at min lave forventning til sidstnævnte simulator er farvet af det, vi som lokomotivførere tidligere er blevet præsenteret for af bordsimulatorer i forbindelse med indøvelse i GreenSpeed og ETCS, men så er det jo dejligt, at blive overrasket på den gode måde.

 

Selv om både jeg – og mange andre – givetvis kan se nogle udfordringer i de markante uddannelsesmæssige ændringer simulatorbaseret træning vil afstedkomme i DSB, må vi også bare erkende, at vi i Danmark i mange år har været håbløst bagud på dette felt i forhold til vores europæiske lokomotivførerkollegaer. Det bliver der forhåbentligt gjort noget ved nu – og så må vi tage udfordringer, og få dem løst på bedste vis, efterhånden som de opstår …