|
Lyt til artikel
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Af: Carsten Understrup
Onsdag d. 27. september 2023 blev der for første gang afholdt ”Uniform på jobbet-dag” i hele Danmark. Dette initiativ bakker DSB op om. Så reservister og / eller frivillige i Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og Kystredningstjenesten, kunne denne dag tage på job i DSB i deres uniform fra ovennævnte.
Lidt i samme boldgade blev der d. 1. januar 2024 vedtaget retningslinjer for deltagelse i militære eller beredskabsmæssige tjenester eller øvelser.
Uddrag af retningslinjerne:
Retningslinjer for deltagelse i militære eller beredskabsmæssige tjeneste eller øvelser
- Reservestyrkedage
DSB giver op til 5 dages frihed med løn pr. kalenderår i forbindelse med deltagelse i militære eller beredskabsmæssige tjeneste eller øvelser.
Alt ovenstående har jeg den største forståelse og sympati for. Og som verden ser ud i dag, er det kun ganske rimeligt, at man som arbejdsgiver – specielt en statslig ejet én af slagsen – også bidrager til, at Danmark kan opretholde et troværdigt beredskab. Skulle Danmark blive en aktiv deltager i konflikten i Ukraine eller skulle krigen brede sig til resten af Europa, så har vi brug for et beredskab, der er klar til at løse opgaven.
Men hvad med det, tilsyneladende, oversete frivillige beredskab, som, hver 3. måned / hver 14. dag, yder en livreddende indsats som henholdsvis fuldblods- & plasmadonorer i landets blodbanker? Hvornår kan de tildeles virksomheds- (læs DSB) betalt frihed for den livsvigtige indsats de yder? Eller sagt på en anden måde… Hvorfor skal virksomhedens påskønnelse følge uniformen og ikke gerningen? For i scenarier som ovenfor nævnt vil landets bloddonorer også være en vigtig ressource…
Det kan tilmed oplyses, at Danmark faktisk mangler især plasmadonorer, idet vi i Danmark end ikke er i nærheden af at være selvforsynende med plasma, som vi så i stedet må købe udefra.
Man må som lokomotivfører ikke forrette tjeneste i op til 12 timer efter en tapning.
Fra Bloddonorer Danmark:
Farligt erhverv eller fritid
Fuldblod og plasma:
Du bør normalt have mindst 12 timers pause mellem tapningen og genoptagelsen af det farlige arbejde eller den farlige fritidsbeskæftigelse.
Eksempler er piloter, bus – eller lokomotivførere, kranarbejdere, bjergbestigere, dykkere og personer, der arbejder på stiger eller stilladser.
Så at lade sig tappe lige før en tjeneste er sjældent en mulighed og tapning i forbindelse med afslutningen på en tjeneste, er heller ikke altid et alternativ. Der er jo både aftalen om 11 timers overgang mellem tjenesterne, der benyttes og selv hvis der er 12 timer, så er der jo også transporttiden til / fra ”tappestedet”. Specielt når det drejer sig om blodplasma, da der er langt færre af disse “tappesteder” og derfor ofte noget længere afstand til disse end til fuldblods ”tappestederne”.
Og så er der jo det helt lavpraktiske omkring tappestedernes åbningstider, hvorfor denne samfundsvigtige gerning, oftest kun kan lade sig gøre på fridage.
Når man ganske rimeligt påskønner deltagere i værnenes indsats, så undrer det mig, at man ikke ser sig i stand til at påskønne og honorere fuldblods- og plasmadonorernes indsats. Har sådan lidt på fornemmelsen, at værnenes indsats ses i et strategisk lys, hvorimod donorindsatsen ses mere som den frivillige indsats som spejderledere, mikroput fod-/håndboldtrænere, etc., leverer. Jeg er ret sikker på at denne holdning nok vil ændre sig, hvis krig og ufred rammer vores hjørne af verden. Men er det virkelig nødvendigt at afvente en sådan katastrofe?
Hvis man tappes 20-25 gange om året (plasma) og kompenseres med én time til afspadsering pr. tapning, så giver det tre til fire dages timefrihed om året. En frihed som donorerne jo alligevel kun kan placere, når DSB ikke har brug for deres arbejdskraft. Det er så omkostningsfrit, at kun revisorer kan få mavesår af den slags udgifter.
Så jeg gentager mit spørgsmål fra tidligere. Hvornår kan fuldblods- og plasmadonorer tildeles virksomheds- (læs DSB) betalt frihed for deres livsvigtige indsats?
Og så til noget lidt andet …
På baggrund af syv sikkerhedsmæssige hændelser (på syv uger) i forbindelse med rangering i Esbjerg udsendte Togdrift sikkerhedskoordinering en mail d. 3. juni. I den står der bl.a. om rangering i Esbjerg: ”Alle hændelser ser ud til at skyldes udfordringer med rutinen i rangering på ETCS”. Og det er nok ikke ukorrekt, men når manglende rutine bliver et problem, så skyldes det meget ofte dårlig uddannelse / oplæring. I mit lokalindlæg i det seneste nummer af bladet beskrev jeg en elendig indøvelse i ETCS-rangering i Esbjerg. Og på tallene fra Togdrift sikkerhedskoordinering kan jeg jo se, at der sker en del sikkerhedsmæssige hændelser netop i forbindelse med rangering i Esbjerg.
Og nej, det er ikke kollegerne, som pludselig ikke kan køre tog, men alene den ganske kritisable uddannelse i rangering i Esbjerg. Så jeg håber der, udover sporet med at begrænse skadevirkningerne af denne utilstrækkelige uddannelse, også følges op på sporet med Planlægningsafdelingen evindelige forsøg på at udvande uddannelse – for uddannelse koster jo penge – og få placeret et ansvar.
Og det er korrekt, at god uddannelse koster penge, men det kan hurtigt blive dyrere at give dårlig uddannelse. Og værst af alt i tilfældet med rangeruddannelse i Esbjerg, så var discountuddannelsen ikke alene dårlig, den var også dyr. Så er det bare ærgerligt, at minus og minus ikke giver plus☹.