DBB 3 2024 – Død over Klargøringsenhederne – under Vedligehold

Af: Carsten Understrup

Jeg har ved enhver given lejlighed bearbejdet DSB ledelsen til at stoppe deres projekter omkring Klargøringsenhederne i deres nuværende form. Bl.a. nedlæggelse af P-rist Aarhus under F&R og den overgang der er sket til en Klargøringsenhed under Vedligehold, med stationsbetjente med A-certifikat som medarbejdere i stedet for lokomotivførere.  Dette skal ikke opfattes som generel kritik af den enkelte stationsbetjent. Der er en del, som gør et udmærket stykke arbejde. Men der ingen bedre egnet/uddannet end LKF til at vurdere. om toget er egnet til togfremførsel.

Et par eksempler ved afløsning:

1. Stationsbetjent: ”Den er lidt varm i førerrummet i den anden ende, jeg svedte noget under rangering fra Værkstedet”. Super! Du har siddet i det varme førerrum i maks. 15 minutter, med mulighed for åbne døre og nu skal jeg så sidde der i over to timer. Det giver nedbrud eller fejlretning ved perron, i stedet for fejlretning eller nedbrud under klargøring, hvor muligheden for at klargøre nyt togsæt er til stede. I stedet kan vi så tage dette i de fem minutter der er inden afgang.
2. Eller MG fejl IDU 254 WSP-kommunikation, hvor forholdsordren er at køre til næste station, sætte toget i ”Parking” og hvis dette ikke løser problemet, så at afspærre de berørte aksler. Og har stationsbetjenten begået nogen fejl? Vel egentlig ikke sådan som Klargøringsenhederne normalt besvarer kritik. Toget er jo kørt til næste station. Og ja, så må LKF under de fem minutters afløsning, der er, jo foretage Parking og evt. afspærring af aksler. Alt i orden, der er intet at bemærke her, projektet er en kæmpe succes. Toget er leveret til tiden og igen er det jo de tvære LKF som hindrer opgavens løsning. Vi ringer med klokkerne og giver pizza i Telegade for at fejre endnu en super ledelsesbeslutning.

Man kan selv med de mest positive briller (af den model Trafikstyrelsen kan godkende) ikke rigtigt sige, jeg har haft nogen former for succes med mine forsøg på at bringe fornuften tilbage. Og måske nok lidt forståeligt, for Flemming Jensen (FJ), DSB´s adm. direktør har udtrykt, at rettidigheden efter Klargøringsenhed Aarhus har overtaget opgaven er helt i top. Om den sublime rettidighed skyldes, at tallene er udarbejdet lokalt af Klargøringsenhedens leder, alternativt Planlægningslederen, eller rent faktisk er udsat for én uvildig DSB-instans, talte FJ ikke om.

Og det er selvfølgelig ikke helt ligegyldigt, hvem der skriver tallene, og ikke mindst hvilke tal, ind i regnearket. Men havde man i F&R allokeret de samme ressourcer til ”den gamle P-rist Aarhus” i F&R, ja så vil jeg garantere at F&R kunne præsentere 100%. Det endda med tal, der også ville kunne tåle enhver revision, som Statsrevisorerne ville kunne komme op med.

Og da lidt underligt at Per Vilhelm Schrøder (PVS) direktør i Drift, ikke valgte den sidstnævnte løsning. PVS er jo chef i både F&R og Vedligehold, så hans afgørelse er jo ikke en kamp om resort områder, men derfor jo nok nærmere ideologi.

Med de tal FJ har fået leveret, er han – sikkert med rette indtil nogen gransker, nærlæser tallene og konkluderer noget ”andet” – overordentligt tilfreds med ”projektet” Klargøringsenhed Aarhus. I USA lykkedes det da Trump at blive valgt på det han selv og hans politiske rådgivere kaldte alternative fakta. Måske er det den slags fakta, FJ har fået præsenteret.

FJ har ikke direkte rost LKF, måske snarer lidt tværtimod. Men ikke desto mindre ligger der implicit i hans ros og respekt for Klargøringsenhed Aarhus, en kæmpe ros til lokomotivpersonalet. For det er lokomotivpersonalet der på daglig basis dækker af for ad-hoc opståede klargøringsenhedsopgaver. Planlagte daglige opgaver, som klargøringsenheden har ”overset”. Og så har jeg en ret begrundet mistanke om, at LKF også dækker af for klargøringsenheden medarbejdere ved sygefravær, ferie, etc.

Og det er derfor alle LKF i det ganske land skal ranke ryggen, specielt i Aarhus, Fredericia og Aalborg, fordi ”projektet” jo kun er en succes, da det som nævnt ovenfor, er LKF fra specielt depot Aarhus, men også de to nærliggende depoter, som rent faktisk bærer succesen. Og de øvrige depoter skal selvfølgelig også roses for deres støtte, samt den stolthed der ligger i en udskældt faggruppes evne til at redde en driftsdirektør fra sine manglende evner til at træffe gode, solide økonomisk velfunderede beslutninger. Ved ikke om de har den slags i Telegade, men PVS burde i ”fredagsbaren” udråbe et trefoldigt leve for lokomotivpersonalet i DSB.

Og skulle PVS have lyst til at udfordre mine påstande, så er det jo nemt gjort. Han melder blot officielt ud, at der fra d. 1. august ikke mere deltager medarbejdere (LKF) fra F&R i opgaver, som ligger under resort område Vedligehold, specifikt Klargøringsenhed Aarhus. Dernæst indskærper han for tjenestefordelingschefen, at der ikke kan disponeres over LKF til opgaver overtaget af Vedligeholds Klargøringsenhed Aarhus (her menes al form for det vi alle betragter som klargøringsopgaver, ikke noget jura gradbøjning). Ligeså for Personaledisponenterne i Driftscenteret og sidst men ikke mindst samme indskærpelse overfor Planlægningen og Korrigeringen. At de to sidstnævnte omtales i den forbindelse, kan måske undre, da langtidsplanlægning af opgaver for Klargøringsenhed Aarhus jo slet ikke forekommer. Men det er jo ganske simpelthen ikke rigtigt og de, som hævder det modsatte, taler mod bedrevidende. Og ja, jeg har dokumentationen, selvom DSB jo har frataget mig retten til at ”se dem i kortene”, så har jeg bare 115 gode LKF-kolleger på depot Aarhus, som helt uopfordret leverer dokumentationen.

Så Per Vilhelm Schrøder – hovedarkitekten bag klargøringsenhederne under Vedligehold – med den succes vores fælles chef Flemming Jensen hævder projektet i Aarhus er, ja så kræver det jo ikke en gang mod at lade ”succesen” stå på egne ben, blot en tro på, at beslutningen er rigtig, og den har du vel, da beslutningen jo alene er din.

Jeg har i ovenstående skrevet en del om Klargøringsenhed Aarhus og PVS samt den lokale Klargøringsenheds ledelse. Om den lokale ledelse jagter klargøringsenhedens succes med samme ildhu, som jagten på julemanden i DR´s julekalender fra 1980 “Jul og grønne skove”, hvor Poul og Nullet i hullet – eller var det Nulle? – var ganske udskældte, ja det vides ikke. Men det er jo DSB, så en simpel ledelsesstruktur – PVS direkte til lokal klargøringsledelse – findes jo ikke i virksomheden. Mellem top og bund i dette, findes klargøringschef, Maryam Borring-Olesen, samt underdirektør for Driftsværksteder, Carsten Dam Sønderbo-Jacobsen. Den førstnævnte kender jeg ikke, men hører kun godt. Og Carsten Dam kommer fra en stilling som underdirektør og chef i DSB-Sikkerhed og igen kender jeg ham ikke. Men valget af ham til at tage sig af Klargøringsenhederne, skyldes vel hans temmelig store succes med at få ”skik” på DSB-Sikkerhed. Om Maryam og Carsten i fællesskab kan skabe den succes, PVS ønsker på området, stiller jeg mig tvivlende overfor og de er der helt sikkert ikke endnu. Men med historikken in ménte på det ledende personale i Klargøringsenhed Aarhus, så takker jeg min skaber for, at ingen af disse chefposter er mine. Jeg har rigeligt med knive siddende mellem skulderbladene.

Set i lyset af ovenstående, troede jeg der i det mindste var ét eneste fornuftigt menneske med ledelsesmagt i Telegade, som lige ville se rigtig positive resultater af beslutningerne. Men nej, den slags findes ikke i Telegade, så man fremturer sin i vildfarelse om succesen af egne beslutninger.

Det er jo så én ting, at Transportministeren har skattekroner nok at smide ud til PVS-projektet. Men den måde, man har valgt at behandle de ansvarshavende i Fredericia på, er direkte ulækker. Det tjener ingen til ære. Disse ansvarshavende tog chancen og stolede på DSB. Med én for LPO DSB ganske atypisk aftale, har de i snart fire år varetaget DSB´s parkeringer, rangeringer etc. i Fredericia, Esbjerg, Odense og Næstved, mv.

Mig bekendt har ingen ved DSB-ledelsen haft det mindste at udsætte på disse menneskers varetagelse af opgaverne, men uden forudgående forhandlinger eller varsel er de nu reelt kasseret som gamle sutsko. Nok muligt det hidrører under ledelse retten, men med alle de blålys der udsendes fra Telegade omkring samarbejde, så lå dette da lige til højrebenet. Føj for den – vi er pæne mennesker, så vi siger ikke grimme ord – men det er ganske andre ord end de skrevne og det er navngivne direktører og klargøringsenhedslederes navne, der flyver gennem mit hoved, mens disse pæne og diplomatiske ord skrives.

Men nej som skrevet ville man ikke opføre sig sobert overfor de ansvarshavende i Fredericia. Så når Telegade ikke altid forstår, at jeg virker som en sur gammel mand, så er det den slags oplevelser, der er en del af årsagen. Og i disse ansvarsfraskrivelsestider, vi lever i, så er jeg jo ikke aggressor, men blot et offer for den behandling, jeg udsættes for. Det kan jeg ikke kritiseres for, men snarere burde jeg omgives af Telegades kærlighed og støtte. Men uden krammere, tak, for dem hader jeg fra fremmede.