DBB 4-2024 – Arbejdsmiljøinfo

Af: Carsten Larsen

De seneste udgaver af Det Blå Blad har været med indlæg her på arbejdsmiljøsiderne fra flere/nye arbejdsmiljørepræsentanter end tidligere.

Det har her fra undertegnedes side været et forsøg på at følge den strategi, som tegnede sig ved den seneste konstituering blandt os arbejdsmiljørepræsentanter, om at flest muligt skulle involveres mest muligt.

Det er en meget sympatisk strategi, som jeg kun kan tilslutte mig, men også en strategi, som er utrolig svær at følge uden samtidig at miste viden og indsigt. Det gælder både for den enkelte repræsentant i udvalg, men nok mest for gruppen som helhed, da vores “modpart” på ledelsessiden ofte deltager i de fleste udvalg og dermed har lettere ved at sammenholde og udnytte viden på tværs af organisationen.

Men som Churchill engang sagde: “Demokrati er den værst tænkelige styreform – når man ser bort fra alle de andre”.

Mit oprindelige ønske var, da vi fik tilbudt fast spalteplads her i vores blad, at vi arbejdsmiljørepræsentanter skiftevis skulle komme med indlæg, så alle andre her fik mulighed for at følge med i, hvad der rørte sig rundt omkring.

Det har historisk set bare været svært at finde arbejdsmiljørepræsentanter, som var interesserede i at udnytte denne mulighed – og bruge den tid det også kræver. Derfor har det været de samme skribenter, som gang på gang så værdien i dette.

Vi fik så i år glæden af to fine indlæg fra nye skribenter – dejligt! Desværre varede det kort og da jeg personligt synes, at muligheden for at kommunikere bredt ud til kollegaerne er for vigtig til at lade den ligge, har jeg i 11. time valgt at udfylde hullet her denne gang igen.

Work-life balance:

Balancen mellem privatliv og arbejdsliv har altid været utrolig vigtig for at få en god og sammenhængende hverdag med familien.

Der har de senere år været skrevet og sagt meget om dette emne, også her i vores virksomhed. Som arbejdsmiljørepræsentant er det selvfølgelig noget, som interesserer mig meget, da det i mine øjne er uhyre vigtigt at finde en fornuftig balance for at opnå den bedste trivsel som medarbejder.

Der har gennem mange år været arbejdet flere steder, og på flere niveauer, i vores virksomhed for at styrke balance mellem arbejds- og privatlivet. Dette har også ført til flere tiltag. Blandt andet ture med ubegrænsede ”sort nat”, og faste ture med reserveuger tilknyttet. Der er også arbejdet for, at kollegaer i reserven kan se deres tjenester længere frem i Ferieplan.

Vi står her i skrivende stund foran vel nok den vigtigste tid på året for lige netop balancen mellem arbejde og privatliv, nemlig den tid hvor ture og tjenester for det kommende år skal færdiggøres. Hvilke nye tiltag er til rådighed denne gang og hvilke nye muligheder giver disse? Og er der egentlig nye tiltag denne gang?

Det virker for mig lidt som om, man i år mere afventer implementeringen af det nye planlægningssystem IVU. Rundt omkring forlyder det fra ledere, at når IVU kommer til foråret 2025, så bliver alt godt.

På seneste AMU-2 møde var udmeldingen fra lederen af arbejdsgruppen, som skal arbejde med forbedringer for balancen mellem arbejde og fritid, at man afventer indførelsen af IVU, for det løser mange af de ting, som italesættes som løsninger for bedre balance mellem arbejde og fritid.

Flere spørgsmål trænger sig på:

• Hvad er det der IVU egentlig og hvad kan det?
• Hvad sker der med turene, som vi kender det i dag?
• Kommer vi alle til at køre i reserven?
• Hvis IVU kan tjenestefordele mere retfærdigt end nu, hvem er det så egentlig der afgør, hvad der er retfærdigt?
• Og bliver vores medarbejderrepræsentanter inddraget i dette?
• Bliver vi arbejdsmiljørepræsentanter inddraget?

Alle har deres helt egne præferencer for, hvad der er godt og dårligt. En ting er dog gennemgående fælles for mange, som jeg hører det, nemlig at jo længere man kan se frem, jo nemmere bliver det få balancen mellem arbejde og fritid til at forenes. Kan man det med IVU?

En ting er vist sikkert, IVU kommer og forventningerne er store.

Jeg håber de holder!