DBB 2 2024 – Seniorordning – ny seniorpolitik

Af: Peter Kanstrup, områdegruppeformand

Vi har over de senere år – både her i bladet og i medlemsinformationer – skrevet om DSB’s seniorordning / seniorpolitik og de udfordringer, der har været.

For år tilbage var der i det hedengangne DSB Fremføring en aftale om 12 årlige seniordage for lokomotivførere. Indholdet i aftalen blev tilbage i starten af 10’erne i store træk indarbejdet i den daværende seniorpolitik i DSB, som langt hen ad vejen var identisk med statens ditto. I forbindelse med DSB’s indmeldelse i Dansk Industri i 2018 – og virksomhedens deraf følgende opsigelse af samtlige aftaler og kutymer – forsvandt retten til seniordagene helt. Reelt var seniorpolitikken i årene op til 2018 blevet forringet også på statens område og nu var det så i praksis helt slut med obligatoriske dage, i hvert fald for store personalegrupper, som tog- og lokomotivpersonale.

I 2021-2022 opstod der imidlertid en mulighed for at koble sig på nogle drøftelser mellem ledelsen i Vedligehold, HR og håndværkernes faglige organisation, FO Metal. Det førte til en seniorordning med obligatoriske dage tildelt i forhold til, hvor lang tid den enkelte senior havde været ansat i DSB. Det var bestemt ikke ideelt, men klart bedre end de 0 dage man havde ret til på daværende tidspunkt. Det skulle imidlertid vise sig, at det ikke kun var selve tildeling af de 2 dage ved 10 års forudgående ansættelse når man fyldte 62, henholdsvis 6 og 8 dage ved 25 og 40 års ansættelse, som var udfordrende. Virksomhedsancienniteten var nemlig ikke medarbejderens samlede ansættelsestid i DSB, men den ubrudte ansættelsestid op til indtræden i seniorernes rækker. Det var mildt sagt noget uheldigt. Endda i en sådan grad, at topledelsen i DSB gik ind i sagen og fik dette uvæsen stoppet. Men andre forhold gav anledning til kritik, ikke mindst afregningen i timer i stedet for dage, som for vores kollegaer i tur – hvor tjenestetiden er forskellig fra dag til dag og ofte lang – førte til, at man ikke fik de dage, man var stillet i udsigt. Og de timer, man ikke kunne afvikle, kunne ikke overføres til efterfølgende kalenderår og gik derfor tabt.

Yderligere var vi udfordret af, at seniorpolitikkens mulighed for at tildele seniordage ud over de obligatoriske – dog således det samlede antal ikke oversteg 12 – ikke fandt anvendelse i vores del af DSB.

Så vi iførte os arbejdstøjet og har – sammen med andre faglige organisationer – lagt et stort arbejde i at sikre en (endnu) bedre seniorpolitik. Slaget har først og fremmest været slået i HSU’s Personaleudvalg, men også andre steder, hvor vi har drøftelser med ledelsen, har vi presset på for forbedringer. Som det fremgår af LPO’s medlemsinformation nr. 04-2024 er seniorordningen / seniorpolitikken i DSB nu blevet forbedret på flere områder:

• Virksomhedsanciennitet er fjernet og alle får samme antal obligatoriske dage uanset, hvor længe de har været i DSB.
• Det er alene medarbejderens levealder (62 år), som har betydning for tildeling af de 6 årlige seniordage á 7,4 timer, som alle har ret til.
• Der afregnes fortsat i timer, men der kan nu overføres op til 9 ikke-afholdte seniortimer til efterfølgende kalenderår

Du kan læse den reviderede seniorpolitik i sin fulde ordlyd her (link kan kun tilgås fra en DSB-enhed)

Det er gode tiltag, som vi glæder os over. Næste step bliver at arbejde for at kollegaerne kan få flere dage end de obligatoriske. I Drift F&R er der mange gode intentioner, men i praksis lidt langt mellem snapsene. De første senioraftaler om flere dage er indgået, men Drift F&R halter fortsat meget bagefter andre personalegrupper, bl.a. håndværkerne. LPO har – for at sætte lidt pres på – flere gange overfor HR efterspurgt en opgørelse over tildelte dage. Den har vi fortsat til gode, men nu skal man jo ikke altid tage et nej for et svar, så vi fortsætter ad den vej …

Husk i øvrigt i den forbindelse, at man – hvis man helt eller delvist bliver afvist af sin leder – har ret til at få et begrundet afslag (gerne på skrift), så man som medarbejder ved, hvad man evt. skal gøre anderledes, så man står bedst muligt, når det et lille år senere igen er tid for en drøftelse af efterfølgende kalenderårs seniordage.

Så vi knokler videre, mens vi undres. For alle taler om de gevinster, der er ved at få seniorerne til at blive længere på arbejdsmarkedet og den forøgelse af arbejdsudbuddet dette kan give. Samfundsøkonomisk er det vanskeligt at pege på ét isoleret tiltag, som giver ret meget mere mening end dette. Desværre er der fortsat meget der både kan og skal gøres, inden vi for alvor er på rette vej, både i DSB og i det omgivende samfund. I en nylig undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har de spurgt 14.674 beskæftigede danskere over 50 år om, hvad der kan få dem til at blive i arbejde længere end pensionsalderen. Og svarene er ret entydige: Ca. ¼ svarer, at lønnen betyder noget. Men hovedparten ønsker bedre tilrettelæggelse af arbejdstiden, mere fleksibilitet i forhold til seniorens ønsker, kortere arbejdstid og flere seniordage.

Der er vi ikke helt endnu. Som tidligere nævnt hænger vi fortsat fast i diskussionen om, hvorvidt Pedersen kan få en eller to ekstra seniordage – om året! I øvrigt oftest for at konstatere, at det kan Pedersen ikke, fordi vedkommende ikke er kørelærer, testfører eller astronaut. Eller supermand.

Når nu gevinsten er så indlysende, fristes man næsten til at spørge, om ikke der er en voksen – eller en økonom – til stede?