DBB 4-2024 – Kronik: Frivilligt / ulønnet arbejde

Af: Carsten Understrup

”Den man tugter, elsker man” og man må sige, at lokomotivpersonalet er blandt de mest elskede medarbejdere ved DSB. Faktisk er kærligheden efterhånden så stor, at jeg gerne vil have frabedt mig mere kærlighed og omsorg fra DSB ledelsens side.

Senest er det blevet til 10 minutters mere fritid i forbindelse med arbejdsdage. Eller mere præcist så fjerner man ved køreplanskiftet 7 min. check ind (CIN) og 3 min. check ud (CUD) tid. Og ikke for at gå lederen i Det Blå Blad 3-2024 i bedene, men DSB A-sidens lyst til / ønske om reduktion af CIN og CUD-tiden, vidner om den sædvanlige mangel på detaljeret indsigt i DSB-produktionsapparatet.

Om den manglende indsigt skyldes, at ingen ledere tæt på produktionen tør sige sandheden eller om disse blot taler for døve ører, ved jeg ikke. Opmålt tid eller aftalt tid? Hvornår skal tiden opmåles? Er det i uge 27, 28, 29 og 30 hvor det meste af Telegade ferierer og mængden af læsestof lige som mellem jul og nytår, er minimal? Eller skal den opmåles lige inden eller efter ferie i Telegade, hvor alle gerne lige med udsendelser vil vise deres uundværlighed? Jeg ved det ikke og dilemmaet er det samme nu som i 1995, hvorfor aftalt og ikke opmålt tid giver mening.

Og personligt må jeg tilstå at disse evindelige udfordringer af aftalerne hænger mig ud af halsen. Der er både underskrift fra A-siden og M-siden på aftalerne, hvorfor denne konstante ensidige udfordring fra A-siden, som skrevet hænger mig ud af halsen. For min skyld kunne DSB A-siden såmænd fjerne både CIN, CUD, bevægelse til perron (BEV) samt afløsningstid (OPH), så afgør jeg jo selv tidsforbruget til foranstående. Og ja, så kører togene jo lidt derefter. I dette tilfælde ville det så klæde DSB-ledelsen at kundgøre deres beslutning og konsekvensen heraf for både Transportministeren og offentligheden. Og selvfølgelig påtage sig det fulde ansvar herfor og måske også forklare, hvorfor beslutningen er god, noget andet eller hvad ved jeg? Måske tv-programmet “Kontant” vil hjælpe med at få budskabet ud?

Men og der er et stort men. Ét er, at jeg, og temmelig mange andre lokomotivførere, nok ville være “trekvart ligeglade”, men vi har allerede nu kolleger, der møder ind før tid, for at være sikre på at have tid nok til at kunne forberede sig på dagens tjeneste. “Hvad nu hvis printeren svigter” eller som for nyligt, da LA skulle udskrives separat fra en PC.

I øvrigt en pauver DSB-ledelses indsats i de små 14 dage, hvor iPad systemet ikke kunne udskrive daglig LA. En henvisning til, hvordan LKF kunne udskrive og opdatere BaneDanmark hjemmesiden på en PC, kunne det blive til. Intet, som i intet, kom der fra bl.a. lokomotivførerchefen Henrik Schjoldager (ham der er sat i front for reduktion af CIN og CUD) om ekstra 3-4 minutters CIN, pga. ekstra arbejde ved PC og BaneDanmark hjemmesiden, samt udskrift fra denne. Det er i min optik bare mangelfuld ledelse.

Det er nemt med arbejdsgivernes udvidede tolkningsret at bryde det aftalte. Men jeg er også sikker på – hvis en dom i det fagretligesystem går arbejdsgiver imod – at vi nok får fortællingen om sammenhold i svære stunder og vi jo er på en fælles rejse. For modet til at tage ansvar for egne handlinger har de ikke, måske meget godt for Danmark, at de fleste DSB ledere har forladt forsvaret og nu i stedet er en del af erhvervslivet.

Desværre har en del LKF købt ind på ledelsens præmisser: “Du tager passagerne som gidsler”.  Gu´gør vi ej. Vi udfører vores job så godt som muligt med det, A-siden stiller til rådighed og er det utilstrækkeligt, så er det ledelsen der tager gidsler, basta. Og ja, det er synd for hr og fru Danmark, men det ligger ikke indenfor LKF´s indflydelsessfære at løse problemet. Den løsning skal komme fra Telegade.

Når A-siden udstyrer os med InterCity (IC3) mod Aalborg, 10 standsninger, med 50% traktion og en bremseprocent på 146, hvor nedbremsningerne skal foretages i særdeles god tid og accelerationen er heller ikke i top, kan man så forvente rettidige tog? Nej! Og er det LKF, som har ansvaret? Nej, det er Telegade og de ledelsesbeslutninger disse har taget. Ingen LKF har taget “gidsler”. Har nogen taget “gidsler”, er det ledelsen.

Og nej, det er desværre ikke lige så synligt for offentligheden, som hvis AUDI havde udstyret Tom Kristensen til LéMans løb med en Audi “familiecontainer” fra 1984 og fortalt offentligheden, at Tom var en dårlig kører, fordi han ikke sikrede Audi sejren.

Ligeså er det med vores tekniske tider, selv de opmålte. Det er en ledelsesbeslutning, hvor lidt de vil nøjes med. Eks.: Manglende kompressor på IC3 – ja, så er 15 min. klargøringstid ikke nok. Det er nærmere 25 min. Men det er jo et valg, som ledelsen har taget. Det er sjældent med kun én kompressor, har de bildt sig ind, men nu ganske ofte, efter ledelsen har indgået aftale med Knorr bremse. Så ledelsen tager ansvaret for de “få” forsinkelser dette giver. Det er ikke LKF´s opgave at undersøge dette og møde 10 min. tidligere ind til klargøring, for egen regning.

Det hører ingen steder hjemme, at medarbejdere skal arbejde gratis, fordi DSB-ledelsen bukker sig efter 5-ører, mens tusindkronesedlerne flyver hen over hovedet på dem. DSB A-siden skal sørge for, at den nødvendige tid er afsat og ønskes det ikke, ja så skubber det jo blot produktionen tilsvarende. Men – som nævnt – det er et rent ledelsesansvar.

Så en opfordring til at møde til tiden og udskrive sin arbejdsseddel, når klokken falder i slag. Jeg ved godt ledelsen storsindet har tilladt os at udskrive arbejdssedlen 10 min. inden mødetid. Men det er jo et tilbud og i øvrigt i vores fritid, så det tilbud behøver man ikke benytte sig af.

Og lidt i samme boldgade omkring ulønnet arbejde. I artiklen om status på faglige sager i seneste nummer af bladet, nævnes taxakørsel. Også her er der ind i mellem tale om frivilligt / gratis arbejde fra lokomotivpersonalets side. Jeg vidste det foregik i det små, men til min store forundring kan jeg høre, det foregår i langt højere udstrækning, end jeg var klar over. Både lokale kolleger og kolleger fra andre depoter, møder tidligere end det de får løn for, så de kan de tage et tog i stedet for taxa, hvis det er sådan tjenesten starter. Og ligeså i forbindelse med taxature tilbage til fyraften, så tager man toget og pga. bl.a. sporarbejde, kommer man halve timer senere hjem til fyraften, end det man får betaling for.

Det bunder blandt andet i den taxaaftale, DSB indgik for år tilbage, hvor taxachauffører låste deres døre eller kørte nærmest som flugtbilister væk fra åstedet, når de så en DSB-uniform nærme sig deres vogn. De få chauffører, som ikke tog flugten eller låste DSB-medarbejderne ude, underholdt så typisk på hele turen, med den elendige rabataftale der var/er mellem Dantaxa og DSB. Jeg har da ét par gange bedt chaufføren sætte mig af eller holde mund og rette sin kritik mod deres ”Central”. En “Central”, som jo mærkværdigvis har underskrevet den elendige aftale. Det har jeg ingen indflydelse på og kun en enkelt gang er jeg blevet sat af i Kolding på vej til Tinglev. Den anden årsag til togrejse i stedet for taxakørsel skyldes en ganske ufortjent omsorg for virksomheden – som den ledes pt. “Det koster jo 1500,- kr. med en taxa og jeg kommer jo kun 10-15 minutter senere hjem”.

Så udover at levere ulønnet arbejde, så sparer man også virksomheden for ikke uanselige udgifter til taxa. Og for det kvitterer A-siden så med 10 minutters ekstra frihed pr. tjeneste, ved at fjerne noget af CIN og CUD-tiden. Og så forbryder man sig jo også mod ledelsesretten ved ikke at udføre de opgaver, som ledelsen har pålagt.

Som afslutning og en lille krølle på ovenstående. Underdirektør i Togdrift, Jesper Rosholt Bremholm (JRB), fik ret tidligt i sin DSB-karriere sin ilddåb i folkedomstolsskriftet, Ekstra Bladet (EB). Nærmere betegnet om DSB´s taxa forbrug til befordring af personale (Ekstra Bladet 22. april 2024). Og jeg synes egentlig, JRB overordnet håndterede denne ”tabersag” ganske fornuftigt. Han kom ikke til at fremstå som en afvisende ”administrator”, men forsøgte meget godt at forklare den undrende befolkning om DSB´s behov for taxakørsel. Min første tanke, da jeg læste, at DSB i 2023 havde brugt 8,2 millioner taxa-kroner og i december 2023 alene 1 million taxa-kroner på at flytte medarbejderne rundt, var: ”Herregud ikke mere”. Det kunne, jf. fortællingerne om togrejse i stedet for taxakørsel, se langt værre ud. For hvis alle de på arbejdssedlerne indlagte taxature rent faktisk blev kørt, så ville beløbene i EB have været langt højere og JRB ville have haft en langt værre sag at forsvare.