Der har de senere år været en del forvirring omkring pauser i forbindelse med rådighedstjenester. Der er næppe tvivl om, at forvirring er opstået på baggrund af teksten i LKF-håndbogen, hvor det fremgår, at: ”Rådighedsvagt (RDG, RDX og RDO) er at betragte som pause… ”. Teksten er af Driftscenteret blevet udlagt således, at rådighedstjeneste, uanset længde og placering var at betragte som en pause. Det har nu aldrig været hensigten. Hensigten var at fastslå, at LKF, når han eller hun var mødt ind til en hel rådighedstjeneste på et depot, hvor der både er pausefaciliteter og hvileværelser, altid var nulstillet i forhold til reglen om maks. 5 timers arbejde uden pause.

 

Da tolkningen har givet anledning til mange henvendelser – og desværre også nogle verbale sammenstød mellem driftsledere og LKF – drøftede parterne i forbindelse med forårets minirevision af arbejdstidsaftalen og LKF-håndbogen, om det var muligt at tilpasse reglen på en sådan måde, at ovenstående hensigt med reglen kom i overensstemmelse med dens tænkte anvendelse.

 

Som man kunne læse i artiklen ”Pausereglen – den lidt længere forklaring” i Det Blå Blad nr. 3-2023 er reglen nu ændret og præciseret, således det nu klart fremgår i LKF-håndbogen, at: ”Fremførelse defineres som sikkerhedsarbejde i / ved tog. Reglen (om maks. 5 timers arbejde uden pause, red.) gælder derfor i alle tjenester undtagen: rene rådighedstjenester (RDG, RDX og RDO) uden opgaver, kursus tjenester, ansvarshavende på P-rister og tjenester, der alene indeholder pass-rejse (til/fra fremmed depot).” Reglen gælder også i tjenester med rådighedsstumper. Det er jo super, men udfordringen er, at det ikke altid – når LKF trækker sin arbejdsseddel og konstaterer, at tjenesten indeholder ”stumprådigheder” og har mere end 5 timers arbejde uden pause – er muligt for LKF at slå fast, om:

  • Det er en hel rådighedstjeneste (hvor reglen ikke gælder), der nu er indlagt opgaver i, eller …
  • Det er en tjeneste med kørsel, hvor ”stumprådighederne” (og mere end 5 timers arbejde uden pause), skyldes bortfald, hvor reglen er gældende.

 

Hvis man i den situation ikke kan finde en løsning med Driftscenteret, er der ikke andre muligheder end at køre tjenesten og anmelde sagen som (formodet) aftalebrud via lokalgruppen. Så må vi i Områdegruppen efterfølgende afklare med ledelsen, om tjenesten oprindeligt var en ”ikke-rådighed” og der dermed er tale om et aftalebrud.

 

Der var på et tidspunkt et slogan i DSB, som hed: ”Det skal være let at være medarbejder”. Om sloganet fortsat er gældende vides ikke, men vi må nok erkende, at intentionen i så fald ikke skinner igennem i denne sag. Det har imidlertid været afgørende for os at få slået fast, hvordan pausereglen skal forstås i tjenester med ”stumprådigheder”. Det er, bortset fra ovenstående afvigelse, som trods alt udgør et mindre antal sager, lykkedes.