Vedr. iPads og nødprocedure

 

Det er nok ikke en hemmelighed for ret mange lokomotivførere i DSB Fremføring, at der siden overgangen fra PC til iPad har været væsentligt flere tekniske problemer med det elektroniske udstyr end tidligere. Af samme årsag har det – i henhold til de oplysninger som er os bekendt – været nødvendigt at anvende nødprocedure i et hidtil uset omfang. Det er der i sig selv intet problem i, idet der jo i Den Digitale Rygsæk (DDR) findes en godkendt nødprocedure, som skal bruges, når normalproceduren ved tjek ind (CIN) ikke (uanset årsag) kan anvendes.

 

LPO DSB er imidlertid, på baggrund af en række konkrete sager, blevet opmærksom på, at der kan have indsneget sig nogle misforståelser omkring nødproceduren og dens anvendelse.

 

Nødproceduren i DDR, SIN DSB-G instruks 15, punkt 2.1 (vær opmærksom på at der er 3 forskellige nødprocedurer, én for hver personalekategori) er netop til nødstilfælde, altså når normalproceduren ikke kan anvendes. Det er vigtigt at erindre, at det er en alternativ procedure, ikke en ”ikke-procedure”. Dvs. man skal som lokomotivfører kontrollere præcis de samme ting ved anvendelse af nødprocedure, som ved anvendelse af normalprocedure, bare på en anden måde. Da det er en nødprocedure, er det værd at bemærke, at den i sagens natur er både mere besværlig at anvende og mere tidskrævende end normalproceduren.

 

Det øgede tidsforbrug skyldes primært, at man – efter at have brugt tid på at konstatere, at normalproceduren ikke kan anvendes – skal kontakte intet mindre end 3 personer / funktioner:

  • Driftslederen / vagten for at underrette og for at aftale anvendelse af (nød)procedure.
  • Stationsbestyreren for eventuel indhentning af oplysning vedr. Banedanmarks regelværker (SR, SIN, mv.)
  • LKI-vagten for at indhente oplysning om ændringer til DSB’s regelværker (SIN DSB, ODI, mv.)

Desuden skal cirkulærer, mv. læses på sikkerhedstavlen på depotet

 

Husk at gøre driftslederen opmærksom på, at nødprocedure skal noteres i døgnrapporten. Skriv evt. selv en Synergisag på forholdet. Det er meget vigtigt, at anvendelse af nødprocedure registreres, idet DSB skal kunne redegøre for antallet over for Trafikstyrelsen og fordi antallet har betydning for Trafikstyrelsens accept af gældende nødprocedure. Det kan i den forbindelse oplyses, at LPO DSB i forbindelse med iPad projektet er blevet bekendt med, at det anslåede antal nødprocedurer pr. år, jf. risikovurderingen, som nødproceduren er godkendt ud fra, udgør 100!

 

Sidst men ikke mindst. Flere er tilsyneladende af den opfattelse, at det er OK at haste sikkerhedsprocedurer igennem for ikke ”at tage de ventende passager som gidsler”. Det er helt bestemt ikke en opfattelse, der deles af LPO DSB, og os bekendt heller ikke af de der skriver, henholdsvis administrer sikkerhedsreglerne. Som lokomotivfører handler det altid om at have styr på sikkerhedsarbejdet i forhold til funktionen som lokomotivfører. Det gør vi med fokus på:

  1. Sikkerhed
  2. Materielhåndtering
  3. Rettidighed
  4. Kundeservice

 

Har vi styr på det, så må de andre led i kæden have – eller se at få – styr på deres del.