Lyt til artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

Af:
Carsten Larsen, arbejdsmiljørepræsentant, Nykøbing F.

DJ-konference

Som arbejdsmiljørepræsentant (AMIR) glæder det mig, hver gang der tales arbejdsmiljø. Jo mere fokus, jo større mulighed er der for, at vores arbejdsmiljø tages med i de overvejelser, der trods alt gøres rundt omkring, når vores arbejde skal tilrettelægges. Det er som regel arbejdsgiver og tillidsrepræsentant (TR), som har størst indflydelse på tilrettelæggelsen. Og så er det AMIR, som jeg ser det, som italesætter de problemstillinger der opstår rent arbejdsmiljømæssigt bagefter. Arbejdsgiver og TR har mange fokuspunkter og det er i mine øjne ikke altid arbejdsmiljøet fylder nok, når noget skal aftales. Det er oftest bundlinjen, som får mest fokus, efter min opfattelse. Det virker dog, som om parterne har fået øje på, at et godt arbejdsmiljø også har en værdi, som i sidste ende endda kan have indflydelse på bundlinjen.

Denne øgede fokus fra vores forbund, Dansk Jernbaneforbund resulterede i år i, at man valgte at afholde en temadag med arbejdsmiljø som tema. Alle AMIR og TR blev inviteret. Et super initiativ, med fokus på samarbejdet mellem AMIR og TR. Derudover var der indbudt foredragsholdere, hvis temaer var nogle af vores arbejdsmiljømæssige problemstillinger i hverdagen. Vold og trusler og hvordan man kan forbygge situationer, samt et meget spændende foredrag omkring belastningspsykologi, som virkelig, på en meget interessant måde, satte fokus på vigtigheden i at have et godt psykosocialt netværk på en arbejdsplads som vores, hvor man udsættes for mange følelsesmæssige indtryk i dagligdagen. Dette både fra kunder i alle de afskygninger det kan indebære følelsesmæssigt. Og ikke mindst ved vores nok største arbejdsmiljøproblem som lokomotivførere, personpåkørsler.

Ifølge foredragsholderen var der ikke tvivl om, at man som gruppe kan klare mere psykisk, hvis man har et stærkt netværk. Det er meget tankevækkende, når man tænker på, vi er i en tid, hvor det går i en retning af, at det er individet og ikke gruppen, som skal sættes i fokus. Og tænkevækkende, at vi arbejder i en virksomhed med en ledelse, som i mine øjne tydeligt søger i en retning, hvor man prøver at nedbryde faggrupperne og i stedet italesætte individets behov frem for gruppens. Jeg har aldrig i mine 15 år som AMIR oplevet så mange kollegaer, som giver udtryk for psykisk dårligt arbejdsmiljø, som i sidste trivselsmåling. Kunne dette have noget med denne ledelses form at gøre? Og er vi på vej i en retning mod nedbrydning af vores altid store kollegiale sammenhold? Og er konsekvensen dermed et ustabilt psykosocialt netværk? Det skal ikke forstås som om, jeg ikke vil det godt for individet, for det er bestemt derfor, jeg stiller op som AMIR. Det er netop individet, der i mine øjne har behov for at føle samhørighed i en gruppe. Det tror jeg ikke, man må glemme. Det er en utrolig svær øvelse at tilfredsstille alle i en gruppe individuelt, uden at spille nogen ud mod hinanden. I den øvelse er det meget vigtigt at have nogle kulturbærer og ledere, som kan løfte denne opgave. Det er i mine øjne nok ikke lige der, vi er endnu.

Nye Førerstole

De fleste har forhåbentlig opdaget, at vi er i gang med at få udskiftet vores førerstole. Det har været en rigtig god proces og for en gangs skyld en meget positiv oplevelse af involvering af både AMIR og TR, der ligger bag det resultat, vi nu står med. Der er ingen tvivl om Johnny Espersens, som sad for bordenden som leder, tilgang til at inddrage medarbejderne har haft stor indflydelse på, at det er blevet den gode oplevelse, det er endt med at blive. Så det er altså muligt, selv i vores virksomhed, at inddrage og ikke kun orientere😊.

Selve processen startede tilbage i 2021 da det blev klart, at de førerstole vi havde i S-tog og ER-tog udgik af produktion. Det indebar, at DSB skulle finde en løsning og det bredte sig til, at vi fik arbejdet os hen mod, at også alle førerstole i IC3 og DD skulle med i projektet. Samtidig blev det besluttet, at vi skulle have en serviceaftale på de nye stole, noget F&R aldrig har haft, men som S-tog allerede havde. Vi blev involveret i, hvilke krav der skulle være til de nye stole lige fra start og det var rigtig gode møder, som gav indsigt i flere aspekter, som skal tænkes ind i sådan en beslutning, inden det blev sendt i udbud, som sådan en ordrer jo skal i dagens Danmark.

Vi er endt med en stol, som minder meget om den, vi allerede har i IC3. Bare en nyere udgave. Det er, som så meget andet vi møder på vores arbejdsplads, et kompromis, der skal spænde over de forskelle, der er blandt os lokomotivførere. Vi, der har været involveret, synes, at det er et fornuftigt kompromis. Og igen skal det fremhæves, at tilgangen ledelsesmæssigt til at opnå det bedste har været særdeles positivt hele vejen igennem. Der er, siden de første stole kom, sket et par justeringer på både højde og position samt på selve siddefladen. Jeg håber, du vil bruge lidt tid på at finde den bedste indstilling, der passer lige for dig, da det er vigtigt at sidde rigtigt, når man skal sidde lang tid. Og som vores planlægning ser ud i dag, og nok også fremover, kommer vi lokomotivførere til at opholde os meget af tiden siddende under fremførsel af tog. Selv om det er sundt at bevæge sig, ser det ikke ud til, vi går en fremtid i møde med flere opgaver, der kræver bevægelse. Desværre.

Valg til arbejdsmiljøorganisationen (AMO)

I skrivende stund er valget til posten som AMIR i fuld gang rundt omkring i de forskellige valgkredse. I den nye organisation, ledelsen egenhændigt har besluttet, er det jo ikke længere depoter som danner grundlag for opbygningen. Nogle steder skal man dække flere depoter/områder. I vores afdeling reduceres vi fra 12 til 9 AMIR. Begrundelsen for dette skulle være, at man ønsker at styrke arbejdsmiljøindsatsen for medarbejderne? Hvordan det hænger sammen med færre AMIR, som jo er medarbejdernes talerør vedrørende arbejdsmiljømæssige problemstillinger, skal jeg ikke kloge mig på, men jeg synes, at nærhedsprincippet bliver udfordret i den nye organisations opbygning.

Jeg må bare konstatere, at vi nok nærmer os en organisationsstruktur, hvor alle, der har noget at skulle have sagt, beslutter, at det er manden på gulvet, der kan undværes.

God jul og godt nytår til alle herfra. Pas godt på dig selv og dine nærmeste.