Fejl i LPO folder vedr. arbejdstidsregler, mv.

 

I disse dage omdeles den lille LPO folder vedr. arbejdstidsregler, mv.

 

En række opmærksomme læsere har bemærket, at der har indsneget sig en lille, men ikke helt ubetydelig, fejl i teksten vedr. arbejdstidsregler under afsnittet ”Vedr. reserven”, hvor der i det første punkt står:

 

”Reserven må højest planlægges med 7 nattjenester pr. kalendermåned. Tallet nedsættes med 1 for hver syge eller feriedag”.

 

Det var selvfølgelig dejligt, hvis det var tilfældet, men der mangler desværre en lille ting, nemlig tallet ”6”, som skal indsættes foran ”syge eller feriedag”.

 

Den rigtige tekst er altså:

 

”Reserven må højest planlægges med 7 nattjenester pr. kalendermåned. Tallet nedsættes med 1 for hver 6 syge eller feriedag”.

 

Fejlen rettes i folderen når version 2 på et tidspunkt udsendes. Indtil da kan man med fordel indskrive tallet 6 med kuglepen som anført ovenfor.

 

LPO DSB beklager fejlen og den forvirring den måtte have givet anledning til.