Vi har efterhånden MEGET længe drøftet overarbejde på normperioden med DSB. Tilbage i 2020 blev vi første gang opmærksom på, at en del LKF havde overarbejde på normperioden til trods for arbejdstidsaftalens bestemmelse om, at: ”Normperioden må ikke planlægges med overarbejde”.

 

DSB’s tilgang var, at normbetinget overarbejde skulle undgås, men mente, at der måtte være en bagatelgrænse, hvis blot det ikke skete ret tit og LKF i øvrigt blev kompenseret med overtid, så var det OK. Sådan læste vi i LPO ikke bestemmelsen og der var derfor en længere drøftelse med ledelsen med henblik på at finde en forhandlet løsning. Da der i efteråret 2022 fortsat ikke var udsigt til et (set fra vores synspunkt) brugbart resultat, besluttede vi at gå den fagretlige vej i stedet, dvs. begære lokalforhandling. Selv om den viste et par åbninger, måtte parterne i marts 2023 opgive at finde en løsning, som begge kunne tiltræde. LPO varslede derfor, at vi ville overdrage sagen til DJ for videre fagretlig behandling.

 

Af hensyn til de næste fagretlige step skal der udarbejdes et uenighedsreferat. I den proces viste der sig – noget atypisk – at der måske alligevel var en mulighed for en forhandlet løsning, idet DSB her argumenterede for, at det er problematisk, at normperioden for LKF i tur ikke må planlægges med overarbejde, når LKF blot følger sin tur. En tur følger ikke normperioden (kvartalerne), men løber i stedet over et antal kalenderuger (antallet af uger i turen). Eller sagt lidt mere firkantet, så mente DSB, at det er urimeligt, at man skal have overtid for at passe sit arbejde (sin tur), ikke mindst fordi en evt. overtid i en normperiode i udgangspunktet udlignes med undertid i den efterfølgende, som man så ikke skal betale for.

 

Nu er vi i LPO ikke helt argumentresistente. Så selv om vi mente, at det jo ligesom var en konsekvens af den aftale, som DSB selv har tiltrådt, så kunne en løsning a la det, DSB efterspurgte, måske løse noget for os og medvirke til at minimere et af de kritikpunkter, vi oftest hører fra LKF i tur, nemlig at deres tjenester byttes / ændres / forkortes i et væk, ikke kun på grund af korrigering, men også for at bringe pågældende LKF i undernorm, eller op i norm, så en anden kollega kan komme i undernorm. På den baggrund genoptog vi drøftelsen og indgik d. 20. juni nedenstående kompromis / forlig:

  • LKF i tur: Normperioden må i udgangspunktet ikke planlægges med overarbejde. Da turenes opbygning ikke følger normperioderne, kan der dog opstå ubalancer som gør at overarbejde på normperioden – bl.a. for at begrænse antallet af normbetingede korrigeringer – kan forekomme. Det kompenseres i så fald med den faktiske overskridelse + 50 % (overarbejdssats). Er overskridelsen på mere end 7,4 timer, kompenseres desuden med en SH-dag.
  • LKF i reserven: Normperioden kan ikke planlægges med overarbejde. Sker det alligevel håndteres sagen som aftalebrud. 

 

Et kompromis kan kun opnås, hvis man vil give noget for at få noget. Vi har givet os i forhold til det principielle (normperioden må ikke planlægges med overarbejde) og har accepteret, at korrigeringer for LKF i tur i praksis afregnes som overtid når / hvis korrigeringerne trækker – eller medvirker til at trække – arbejdstiden op over norm. Omvendt vil aftalen sikre, at LKF i reserven ikke planlægges med overnorm (eller rettere DSB anerkender, at det i så fald er aftalebrud). Desuden sikres det, at LKF i tur får en ekstra kompensation ved større normoverskridelser. Og så er der nu skabt grundlag for, at LKF i tur – alt andet lige – kan forvente færre normbetingede tjeneste bytninger / flytninger / ændringer.  Det er på den baggrund vores opfattelse, at der er tale om et fornuftigt og afbalanceret forlig.