Normberegningen har – stort set siden overgangen til nyt aftalegrundlag i 2019 – givet anledning til megen forvirring og mange spørgsmål. Et langt forløb, har afdækket nogle uoverensstemmelser, som der nu er enighed om og som er blevet rettet til i systemerne.

 

Normtiden fremkommer således:

  • Antal kalenderdage i perioden minus periodens fridage x 7:24. Arbejdstiden i perioden holdes op imod dette.

 

Eksempel:

  • 2. kvartal (april-juni) har 91 kalenderdage. L K Førersen har i perioden 26 fridage. Der er således 91 minus 26, dvs. 65 dage, der indgår i normberegningen. Disse ganges med 7:24 og normtiden bliver derfor 7:24 x 65, altså 481 timer. Det er det tal den samlede arbejdstid i normperioden skal holdes op imod. Husk i den forbindelse, at sove- og hviledage er arbejdsdage med 0 timer.

 

Det var den lette del 😊. Det som oftest giver anledning til spørgsmål – og som har været en væsentlig kilde til uoverensstemmelsen – er beregning af norm under fravær. Under fravær (ferie, UA, afspadsering, sygdom, mv.) medregnes den meddelte tjeneste på fraværsdagen. Hvis der ikke var meddelt en tjeneste på ”fraværsdagen” (Res i LTD), medgår dagen i beregningen med 7:24.

 

For lokomotivførere på deltid forekommer der afvigelser fra ovenstående, hvilket skyldes deltidsfridagene (F1f-dagene), da disse ikke indgår i normtiden med 7:24, men med 0:00 timer (opfattes som en fridag) og heller ikke indgår i arbejdstiden med længden af den meddelte tjeneste på F1f-dagen (hvis der var en). Dette gælder i øvrigt også for F3f-dage, som er normnedsættende fridage tildelt af sociale årsager (hvor dette er aftalt). Det skal pointeres, at der ikke er enighed mellem DSB og LPO om håndtering af F1f-dagene og at der derfor p.t. pågår nogle drøftelser omkring dette.

 

LPO’s regneark vil i nær fremtid blive tilrettet i det omfang dette er påkrævet, jf. ovenstående.

Følg os
fb-share-icon