Der har ultimo oktober været afholdt møder mellem DSB HR og TPO, LPO S-tog og LPO DSB vedr. kvotetræk, genberegning og frihedssaldi.

 

Helt overordnet var møderne en skuffelse, da HR-direktøren ikke ønskede at tage ansvaret for de seneste kvotetræk fra oktober 2021 på sig. Ikke at ledelsen var uenig i, at der var begået fejl, men deres holdning var (og er), at timerne ikke tilbageføres til de berørte medarbejderes afspadseringskonto. Ledelsen mente, at timerne var blevet tilskrevet ved en fejl og de derfor skulle trækkes tilbage igen. Selv om vendingen ”genberegning tilbage i tid” fremgår helt utvetydigt af de udsendte mails, plæderede HR for, at der ikke var tale om endnu en genberegningsfejl. Der var faktisk slet ikke tale om en genberegning, men en ærgerlig fejl i systemet udløst af en menig medarbejders uheldige handlinger, krydret med lidt dårlig kommunikation både i forhold til de berørte medarbejdere og tillidsrepræsentanterne.

 

Javel ja! Men det ændrer vel ikke på, at ansvaret altid påhviler den som ejer, supporterer og driver et system. Hvis systemet er fejlbehæftet, må man jo stå på mål for det og i øvrigt få fejlene rettet – uden at sende regningen videre til de sagesløse brugere. Som medarbejdere kan vi jo hverken gøre fra eller til. Hvis vi uberettiget tager noget fra arbejdsgiver, bliver vi fyret. Men hvad sker der, når det er den anden vej rundt? Der tager man åbenbart bare, hvad man mener tilhører én – uden forudgående dialog eller accept!

 

Så spørgsmålet er, hvad kan man tillade sig som virksomhed? Kvoter er timer som er penge / løn. Så kan man ”bare” inddrage timer? Findes der nogle retningslinjer, noget lovgivning eller nogle tidligere afgørelser i en faglig voldgift eller i Arbejdsretten, som sætter disse grænser? Det vil vi forfølge og søge juridisk bistand i forhold til en afklaring.

 

Og hvad værre er. HR-direktøren kan ikke – eller vil ikke – garantere mod nye kvotetræk. Det er mildt sagt bekymrende. Andre vil måske kalde det ansvarsforflygtigelse og lemfældig omgang med medarbejdernes timer, som virksomheden jo ellers er betroet at kunne opbevare ordentligt og forsvarligt indtil de kan afvikles, i henhold til de indgåede aftaler.

 

At det hele så alligevel ikke er helt sort skyldes, at HR har åbnet op for en dialog og medarbejderinddragelse omkring håndtering og præsentationen af vores frihedssaldi, herunder ferie, så brugerne får bedre mulighed for at følge med i, hvad der sker på de enkelte konti i stedet for blot at få præsenteret en saldo.

 

Det har virkelig været efterspurgt længe og kunne måske være en start i forhold til at få skabt en smule tillid til systemet. Men det haster for det nuværende kvotecirkus nærer mistilliden, skader samarbejdsrelationen, påvirker medarbejdertilfredsheden negativt og gør, at der er kollegaer, som i afmagt søger nye græsgange.

 

Det kan ingen – heller ikke DSB’s allerøverste ledelse – være tjent med. Spørgsmålet er så, om de har viljen og evnen til at gøre noget ved det …