LPO har fået nogle henvendelser vedr. medlemsinformation nr. 10-2020 (korrigering senere end 8 dage før) og om, hvorvidt den fortsat er gældende.

 

I udgangspunktet er svaret ja, men som nogen nok har bemærket, er DSB i disse dage stærkt udfordret af omfattende omlægninger i produktionen som følge af udefrakommende forhold. Forhold som er direkte relateret til den alvorlige situation, der er omkring Corona, ikke bare i Danmark, men i hele verden.

 

Regeringen har bedt passagerne blive hjemme og de har bedt om, at trafikomfanget reduceres. Og det kan de godt – Regeringen. Både fordi de har ansvaret for de nødvendige tiltag i disse Corona-tider og fordi det er dem, der på befolkningens vegne, er vores ejere.

 

En meget kraftig reduktion i antallet af kunder og et reduceret trafikomfang betyder, at DSB har nogle alvorlige tab på indtægtssiden og derfor brug for at:

  1. Effektuere det reducerede trafikomfang
  2. Kunne sende et stort antal medarbejdere hjem med lønkompensation

 

LPO har stor forståelse for dette. Vi har også stor forståelse for, at tiltagene – for at reducere det økonomiske tab – effektueres straks muligt. Det betyder at:

  1. LKF hjemsendes med løn (er sket)
  2. De hjemsendte LKF efterlader et større antal udækkede tjenester, som skal dækkes
  3. Underretningsfrister og korrigeringsregler pga. ovenstående ikke kan overholdes

 

Det er barske tiltag, men kan de medvirke til, at der – på den anden side af Corona-krisen – er en bare nogenlunde velfungerende virksomhed, hvor de økonomiske tab er håndterbare, og hvor vi ikke skal bruge de næste mange år på at rette økonomien op, ja, så lever vi med, at der går nogle dage inden korrigeringsreglerne igen overholdes som aftalt.

 

Når det så er sagt, kan ingen – hverken DSB eller andre – vedvarende påberåbe sig force majeure. Sådan er begrebet simpelthen ikke indrettet. Når plangrundlaget med den reducerede drift er indfaset, gælder det. Og det gør vores aftaler også. Skulle det vise sig, at der herefter er behov for tiltag eller justeringer foregår det på helt almindelig vis, nemlig ved forhandling.

 

Et klart motto for den faglige organisation igennem tiden har været og er stadig ”Gør din pligt og kræv din ret”. Hvis det ikke er nu, det er tid, at vi skal ”gøre vores pligt” (og her menes ikke en påtvunget ”pligt”) over for direktion og bestyrelse, men en ren og skær ”samfundspligt” over for vores passagerer og samfundet. Ja, så ved vi ikke hvornår den tid ellers kommer.

 

Så kan vi lokomotivførere godt vente nogle få dage med at ”kræve vores ret”.