Som det fremgår af seneste nyhedsbrev fra Drift F&R skal du, hvis du har gammel UA, der udløber den 30. april 2021, beslutte, hvad der skal ske med timerne.

 

Hvis du ikke foretager dig noget, vil timerne blive udbetalt.

 

Som de fleste nok har bemærket, er vi p.t. for mange lokomotivførere i Drift F&R. Der findes en meget effektiv metode til at modvirke overtalligheden og dermed en evt. overtallighedsproces mere, som den vi lige har været igennem.

 

Metoden er ret simpel, nemlig afholdelse af den frihed, man har, i stedet for udbetaling.

 

LPO opfordrer derfor til, at du konverterer dine gamle UA-timer til:

  • Afspadsering, hvis du er overenskomstansat
  • Opsparingsdage eller afspadsering, hvis du er tjenestemand

 

Du skal inden d. 28. april sende en mail til ffloen@dsb.dk. Mailen skal indeholde dit medarbejdernummer og antal timer du ønsker konverteret. Tjenestemænd kan konvertere op til 74 timer til opsparing, hvorimod der ikke er en øvre grænse for, hvor mange timer, man kan konvertere til afspadsering.

 

Og lad os så slutte denne info med at skære det ud i pap …

 

Hvis du ikke foretager dig noget, vil timerne blive udbetalt. Så gør noget godt for både dig selv og dine kollegaer – konverter dine timer til afspadsering / opsparing.