Det er ved at være sidste udkald, hvis man ønsker at konvertere de timer, der står på ”UA-timer gl.”, som udløber d. 30. april 2023.

 

Hvis du ønsker at konvertere UA, skal du benytte dette link (kan kun tilgås fra en DSB-enhed)

 

Blanketten skal være udfyldt senest den 30. april 2023.

 

Bemærk! Der er lidt forskellige regler afhængig af, om man er overenskomstansat eller tjenestemand.

 

Overenskomstansatte:

  • UA-timer, gl. (kvote 7) kan konverteres til afspadsering (kvote 04) eller blive udbetalt
  • Du bestemmer selv, hvor mange timer der skal konverteres til afspadsering
  • UA-timer som ikke er konverteret, bliver automatisk udbetalt med lønudbetalingen ultimo maj 2023. Satsen for udbetaling af UA er: egen timesats + 50% af grundlønstimesatsen

 

Tjenestemænd:

  • UA-timer, gl (kvote 07) kan konverteres til opsparingsdage (kvote 09), afspadsering (kvote 04) eller blive udbetalt.
  • Du bestemmer selv, hvor mange timer der skal konverteres til opsparingsdage, men saldoen kan dog ikke overstige 74 timer. Bemærk, at de opsparingstimer, som er søgt fra den 1. maj 2023 og frem, tæller med i de 74 timer. Resttimer, som ikke kan konverteres til opsparingsdage, kan konverteres til afspadsering.
  • UA-timer som ikke er konverteret, bliver automatisk udbetalt med lønudbetalingen ultimo maj 2023. Satsen for udbetaling af UA er: overarbejdssats.

 

HUSK! Hvis du ikke foretager dig noget, vil timerne blive udbetalt. LPO anbefaler, som altid, at man prioriterer sin frihed. Det letter ens arbejdssituation og er skattefrit 😊.