DSB’s angivelse af forhøjet sygefravær som grund til togaflysninger førte for et par år siden til en sag i Arbejds- / Tjenestemandsretten, hvor et antal lokomotivførere blev dømt for deltagelse i det, som retten vurderede som maskerede arbejdsnedlæggelser. Ingen tvivl om, at denne kendelse fortsat sidder dybt i flere lokomotivførere, så da man tidligere på ugen kunne læse, at togaflysningerne mellem Holbæk og Østerport skete som følge af forhøjet sygefravær, gav dette anledning til en række henvendelser fra bekymrede lokomotivførere.
Sagens potentielle alvorlighed taget i betragtning, tog vi straks kontakt til DSB’s ledelse, idet vi ønskede en garanti for, at DSB, jf. teksten i det udsendte om forhøjet sygefravær, ikke var på vej med en påstand om, at der var tale om en maskeret arbejdsnedlæggelse. Ledelsen slog her fast, at vi ikke var på vej i hverken Arbejdsretten eller Tjenestemandsretten.
Det er naturligvis positivt. Det er DSB’s udskamning af egne medarbejdere til gengæld ikke. Hvorfor angives forhøjet sygefravær blandt personalet som årsag til togaflysninger, når det er planprocessen, der halter? Og hvordan kan et forhøjet sygefravær vælte togdriften i en tid, hvor vi er for mange lokomotivførere?
Sammenkædningen af forhøjet sygefravær og togaflysninger har vækket harme i medlemskredsen og risikerer at gøre betydelig skade på tilliden til ledelsen. Om mailen fra Togdrift, hvor DSB’s udmelding nuanceres, råder bod på det, må den enkelte vurdere.
Det kan i øvrigt oplyses, at DSB på de digitale platforme (Twitter, Rejseplanen, mv.), har fulgt vores opfordring og fjernet den uheldige formulering om, at aflysninger skyldtes forhøjet sygefravær blandt personalet.