Lyt til artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

Ved evalueringen af det igangværende pilotprojekt vedr. mulighed for flere nattjenester for reserven i Fredericia, København og Aalborg viste det sig, at datagrundlaget var en smule spinkelt og flere af projektets deltagere gav udtryk for, at de ikke havde kørt så meget nat, som de havde ønsket / forventet.

 

Parterne blev på den baggrund enige om at fortsætte pilotprojektet i K25. Samtidig var der enighed om at reducere antallet af deltagere, således den enkelte vil opleve at skulle udføre mere natarbejde, hvilket igen gerne skulle føre til en mere retvisende evaluering, når pilotprojektet evalueres inden udgangen af 1. halvår 2025.

 

I forbindelse med aftalefornyelsen er det i øvrigt besluttet, at pilotprojektet alene kommer til at henvende sig til lokomotivførere som kører i den traditionelle (løse) reserve i K25 på de 3 nævnte depoter.

 

I lighed med det eksisterende pilotprojekt, indgås der en individuel aftale med den enkelte medarbejder, der deltager. Og – ligeledes i lighed med det eksisterende pilotprojekt – kan medarbejderen, dennes leder og lederen af tjenestefordelingen bringe en individuel aftale til ophør med 22 dages varsel.

 

Aftalen bliver lagt op på vores hjemmeside ved overgangen til K25. Indtil da kan du læse den i sin fulde ordlyd her.