Medlemsinformation nr. 20-2024 Pilotprojektet der blev væk

Det fremgår af turudvalgsreferatet fra d. 19. marts, at: ”Ledelse og M-side aftalte et pilotprojekt vedr. kortere fridage (gammel fridagsregel: enkeltfridag 40 timer, dog min. 36 t, hvis fridagen indeholder et helt kalenderdøgn, henholdsvis dobbeltfridage 64 timer, dog min. 56 t, hvis dobbeltfridagen indeholder to hele kalenderdøgn) og min. 12 timers overgang”. Der var på mødet ligeledes enighed om, at pilotprojektet skulle gennemføres på Kh i 3. og 4. kvartal 2024 med mindst 6 og maks. 20 deltagere. Deltagerne skulle findes senest 30. april 2024 og pilotprojektet skulle evalueres januar 2025 med henblik på evt. videreførelse, når det nye planlægningssystem, IVU, implementeres (forventeligt d. 1. april 2025).

Da vi i LPO ved, at mange medlemmer efterspørger ovenstående, har vi med glæde fortalt om det kommende pilotprojekt på de medlems- og stuemøder, vi har afholdt siden det pågældende turudvalgsmøde. Og arbejdsmiljørepræsentanten i Turudvalget, Rene Filbert, har uddybet yderligere i ”Nyt fra arbejdsmiljø” i seneste nummer af Det Blå Blad.

Nu viser det sig imidlertid, at Personaleplanlægningen er sprunget i målet, eller rettere de er bakket ud, inden vi kom i gang. Begrundelsen er, at LTD ikke kan validere de fridagslængder, der fremgår af pilotprojektet. Det er der jo sådan set ikke noget overraskende i, idet vi jo netop derfor aftalte, at deltagerne i pilotprojektet skulle placeres i det samme reservehold for at lette den manuelle validering.

I LPO finder vi Personaleplanlægningens ageren i denne sag både overraskende og skuffende. Vi ser med nogen bekymring på, hvordan vi skal få afprøvet fremtidige ”piloter”, da disse ofte (hvis ikke altid) vil tage afsæt i noget, som ligger udenfor de eksisterende regler / rammer og derfor på et eller andet niveau skal ”håndbæres”. Men det kan selvfølgelig være, at det bliver bedre med IVU, når / hvis det nye system ellers kommer i drift inden for overskuelig tid.

For os at se agerer ledelsen i denne sag en ærgerlig stopklods for arbejdet med at forbedre balancen mellem arbejds- og fritidslivet. Et arbejde som i den grad kræver vilje og akt til at finde løsninger, særligt set i lyset af den seneste MTAPV. Uagtet ledelsens fodslæben knokler vi som faglige ufortrødent videre i arbejdet med at finde løsninger og for at skubbe på for vilje i de ledende lag til at fortsætte dette vigtige arbejde og sikre, at det ikke går i stå.