Hvis man skal tro videnskaben så ender 2023 som det hidtil varmeste år i de ca. 150 år, hvor man har målt klodens temperatur. Klimakrisen er til at få øje på. Måske ikke her i landet, men bestemt ude omkring i verden. Og i det hele taget tegner 20’erne til at blive krisernes årti, først med en verdensomspændende Coronapandemi og nu med krig både i Ukraine og Gaza. Det er let at blive grebet af pessimisme og utryghed. Og nærliggende at bekymre sig om fremtiden. Heldigvis går det ikke altid så galt som spået og i hvert fald på et punkt blev 2023 væsentligt bedre end først antaget, nemlig i forhold til inflation og beskæftigelse. Vi fik godt nok for lidt mere end et år siden en regering hen over midten af dansk politik, som tog afsæt i den økonomiske krisestemning, som herskede dengang. Og den nåede da også at aflive Store Bededag i selvsamme krises navn, men efterhånden som inflationen faldt og beskæftigelsen steg, kom regeringen på bedre tanker og har hen over året nærmest forvandlet sig til julemandens lærling med fredning af både Seniorpension og Arnepension og skattelettelser til de fleste. Ikke mindst på baggrund af den moderate inflation står resultatet af årets overenskomstforhandlinger som en af nyere tids mest lukrative aftaler for de danske lønmodtagere. Men også den tårnhøje beskæftigelse bidrager til festen, da mangel på arbejdskraft mange steder er med til at drive lønudviklingen fremad.
Mens landets lønmodtagere således overordnet er et godt sted lønmæssigt, ser det værre ud med arbejdsmiljøet. Antallet af arbejdsulykker er stigende og koster samfundet næsten 30 mia. kr. om året. Og det er bare ulykkerne. Dertil skal lægges de arbejdsbetingede lidelser, som også koster kassen – og svie og smerte og tab af livskvalitet for de ramte. Desværre er det kun en del af problemet. Fravær på de danske arbejdspladser på grund af stress koster mindst 16,4 mia. kroner og tab af 61,9 mio. arbejdstimer årligt! Hvad prisen er i DSB er uklart, men jf. årets trivselsmåling føler knap halvdelen af medarbejderne i Drift F&R sig stresset. Hovedpartens angiver tillige i målingen, at vedkommende har været stresset i mere end 3 måneder og knap 60 % oplever, at deres situation ikke er løst. Det er mildt sagt chokerende og 2024 skal være året, hvor vi både får analyseret de bagvedliggende årsager og kommer i gang med at finde løsninger.
Ud over bekæmpelse af det umiddelbare hverdagsstress, vi adresserede i den forrige medlemsinformation, er der al mulig grund til at holde fast i – og udbygge – initiativer i forhold til at forbedre balancen mellem arbejds- og privatliv. Over de senere år har vi iværksat gode tiltag, bl.a. reserverammeture og bedre underretning af reserven. Men der er plads til forbedringer og det er fortsat vores mål at sikre, at ingen kører i den løse reserve mod deres vilje. Arbejdet med work-life balance er sket i samarbejde med ledelsen og også årets depottilpasninger, som – uagtet de negative konsekvenser på et par af landets mindste depoter – langt hen ad vejen må betegnes som en solstrålehistorie, kom på plads i forståelse mellem os og ledelsen i Drift F&R.
Desværre er der andre steder, hvor samarbejdet halter gevaldigt og hvor der skal ske en forandring. Der har de senere uger på sociale medier og i dagspressen været meget fokus på sagen fra Buddinge, hvor to togrevisorer blev bortvist selv om den efterfølgende retssag – hvor den kvinde, de havde haft en kontrovers med, fik 40 dages ubetinget fængsel – viste, at de blot havde passet deres arbejde. Vi har ikke et ønske om at træde rundt i den konkrete sag og dens forløb her. Den del har både TPO og Dansk Jernbaneforbund godt fat i. Når vi så alligevel bringer den op her, er det fordi sagen er blevet et billede på den mistillid, der hersker mellem topledelsen og os menige medarbejdere. Men det er faktisk værre endnu. Sagen sætter en tyk streg under noget, vi har tumlet med i flere sager, nemlig det faktum, at store dele af ledelsen ganske enkelt ikke er udstyret med et bakgear. Det er problematisk. Dels fordi det strategisk set kan være fornuftigt at bakke lidt en gang imellem og dels fordi man skal have et bakgear, da der ganske enkelt ikke er nogen, som aldrig tager fejl. Holder man krampagtigt fast, bliver man efterladt i et uheldigt lys hos medarbejderne og i denne sag også i offentligheden. Det skaber afstand og mistrivsel. Buddingesagen rummer også et andet perspektiv, som vi bliver nødt til at have gjort noget ved. Bortvisning er en voldsom sanktion. Den bør i en statsejet virksomhed, i et samfund som bygger på almindelige retsprincipper, ALDRIG kunne bringes i anvendelse før en sag er ordentlig undersøgt og før den anklagede part har haft mulighed for at forsvare sig. Det er ikke desto mindre det, der er sket i sagen fra Buddinge og desværre også i andre knap så højt profilerede sager. Det uvæsen skal stoppes og LPO vil i det nye år tage initiativ til, at problemstillingen rejses på rette niveau i DSB.
Ellers er det værd at bemærke, at året sluttede med, at DSB endelig – efter lang tids venten – fik en ny 10-årig trafikkontrakt. Vi har endnu ikke haft lejlighed til at gå ned i alle detaljer, men overordnet ser kontrakten fornuftig ud og den vil være et godt afsæt for DSB’s arbejde i de kommende år. Vi vil, når vi kommer rundt på de lokale generalforsamlinger i januar og februar 2024, bruge lidt tid i vores indlæg på at sætte fokus på den nye kontrakt og de muligheder og udfordringer, vi ser for os.
Med håbet om, at vi ses dér, ønsker vi alle vores medlemmer et godt nytår.